Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brügge-Udstillingens Udbytte
615
senere berømte Hovedværk, Breviarium Grimani, har taget til
Takke med at afkopiere Billedet med Vildsvinejagten, og Kopien
bliver mat, naar den sammenlignes med Originalen.
Chantilly-Miniaturerne formenes at have dannet de Hæfter, som i
Inventariet efter Hertugen af Berrys Død 1416 opføres som et Arbejde
af Pol van Limburg og hans to Brødre Jannequin og Hermann1),
Deres Hjemstavn var Provinsen Limburg. Her laa Byen
Hasselt, til hvilket et berømt Malernavn fra det 14. Aarh.s
Slutning — Jan van Hasselt — er knyttet, og Byen Maastricht, hvis
Malere Digteren Wolfram von Eschenbach sætter i Højde med
Malerne fra Køln. Her laa ogsaa Maaseyck, hvor Brødrene van
Eyck fødtes. Hvis Pol og hans Brødre har malt
Chantilly-Miniaturerne, har de hørt til van Eyckernes største og mest
betydningsfulde Forgængere.
Der ligger ikke noget gabende Svælg mellem Naturalismen i
Chantilly-Miniaturerne og Naturalismen i Genteralteret. Men der
er dog altid en anselig Afstand mellem de to Værker. Derimod
findes ikke nævneværdig Afstand mellem de i Aar i Gazette des
Beaux Arts gengivne Bønnebogsminiaturer fra Turin og Sir Gooks
Billede af Kvinderne ved Graven. De har en Mængde
karakteristiske Enkeltheder og Ejendommeligheder fælles med dette
Billede, med andre Værker af samme Maler og med Partier af
Genteralteret. De viser ikke mindre klart, hvor friskt, hvor skarpt og
hvor langt deMalerøjne saa’, der første Gang undrende betragtede
Naturen med den Hensigt og det Haab at gengive dens sande
Billede. Øjnene har endog opfattet adskilligt mere end den
nærmeste Eftertids Malere havde Syn for. Der er i disse Miniaturer
givet Løfter, som først den 200 Aar senere Malerkunst har
indfriet. Først det 17de Aarh.s hollandske Kunst har givet os
Strandbilleder, der ’naar i Højde med Baggrunden i det Miniaturbillede,
hvor en Fyrste med foldede Hænder rider frem paa en hvid Hest,
— nøjagtigt Magen til de hvide Heste paa Genteralterets Fløje.
End mere overrasker dog maaske Billedet af Baadene, der
sejler over en oprørt Sø. Hinsides denne ses skovklædte Bakker
og til venstre et Slot paa en Klippe. Billedets Stil og Stemning
minder, besynderligt nok, paafaldende om de Landskaber, i hvilke
et Par udmærkede japanske Kunstnere fra det 19de Aarh.s Be-
’) Efter at ovenstaaende er skrevet, er en højst interessant Afhandling
af Georges Hulin om dette Værk bleven offentliggjort i Bulletin de la Société
d’histoire et d’archéologie de Gand.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
