Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. I. Liberalismens Nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tyske Rigsdagsvalg.
635
de sidste Forhandlinger om Toldtariffen indtog en Position, der
for alle ikke fuldkommen forblindede maatte staa som en „Schutz
und Trutz"post for Agrarer og Junkere og nødvendigvis maatte
gøre Demokratiet stærkt Afbræk.
Nogle enkelte andre — maaske de, der fremfor alle har naaet
til den største Klarhed over Virkningerne af og Aarsagerne til det
borgerlige Demokratis Forsvinden — tror at maatte tilskrive en fra
Grunden af forfejlet P a r t i tja k t i k Skylden for et saa mægtigt Partis
hurtige Sammenstyrtning. Formelig kilet ind imellem det klassebevidste
Proletariats Kæmpebevægelse og den enten feudalt eller klerikalt
eller .nationalt" sminkede Middelalder har det tyske Demokrati
Aartier igennem maattet føre en haard Kamp méd Front til to
Sider. Det er jo ethvert Mellempartis historisk givne Situation.
Dets Løsen maatte have lydt: Varetagen af et virkelig
liberal sindet Borgerskabs Interesser lige over for enhver
som helst Reaktion og Eftergivenhed over for
Socialismens unge fremtrængende Kræfter lige indtil tæt op
ad dennes kollektivistiske Slutningsmaal, eller — for at
bruge en i al Fald i den Henseende og i det Øjeblik klartseende
Ungdemokrat, den tidligere „nationalsociale" Rigsdagsmand
Hell-mut von Gerlachs Ord — „Offensiven til højre, men
Defensiven til venstre!" Men i Stedet derfor har det borgerlige
Demokrati, inklusive de Nationalsociale, slaaet ind paa den
modsatte Vej. Med en Hadefuldhed uden Lige har det ikke ladet
nogen Lejlighed ubenyttet til at slaa løs paa Socialdemokratiet. En,
som vi skal se, psykologisk forstaaelig, men i høj Grad politisk
kompromitterende og umoden Angst for den vaagnede 4de Stand har,
som i Kraft af en „force majeure", drevet Demokratiet ind i den
„det politiske Forræderis Taktik", som nu allerede fremviser alle
Symptomer paa en kronisk Sygdom og* som derfor ikke med
Urette allerede er bleven betegnet som en traditionel. Vi vil søge
at dokumentere denne Paastand med nogle Argumenter, som vi
henter ud af de sidste Rigsdagsvalgs Erfaringsskat.
Allerede forud for Hovedvalgene viste det sig, hvor lidet
Alvor det var for det saakaldte Frisind af alle Afskygninger med at
bekæmpe Reaktionen, ikke alene med Ord men ogsaa med Daad.
Med Undtagelse af Mainz, hvor Demokraterne besluttede sig til,
straks i første Omgang, at støtte den almen yndede bekendte
socialistiske Lærde Dr. Eduard David, havde det borgerlige Venstre
overalt, hvor de ingen egen Kandidat opstillede, besluttet sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
