Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Vetterlund: Erik Axel Karlfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
642
Erik Axel Karlfeldt
sfære med syge Nerver og Pessimisme, som Tidsstemningen i
forrige Aarhundredes sidste Tredjedel vænnede Folk til at anse for
særlig moderne og europæisk. Med ham er omsider de stærke,
sunde og umiddelbare Følelser virkelig genopstandne i svensk
Lyrik af det bedste i Højsveriges Folkesjæl. Her findes en
Virkelighedstroskab saa vederhæftig som nogen, og her findes en Lyrik,
der veksler fra det folkeligt drastiske til den sarteste og
ømmeste Inderlighed. Og det er altid en Poesi i hele og fulde
Toner, i hele og klare Farver.
Karlfeldt er født 1864 i Kopparbergs Len. Den Kærlighed til
det konkrete, som saa stærkt kommer til Syne i hans Poesi, er
uddannet gennem det fortroligste Forhold til Hjembygdens Natur
og Folk. Man mærker straks, at denne Digter ikke er født ved en
Gade. Han har studeret i Upsala, hvor han har taget den
Eksamen, som berettiger til at disputere for Doktorgraden, men
Studierne har aldrig gjort ham abstrakt. Hos ham træder den
lærde helt tilbage baade for Mennesket og for Poeten. Nogen
Tid var han Lærer ved værmlandske Højskoler, hvilket jo ligeledes
fornyede hans Kendskab til Folket og Naturen. Det er betegnende
for Karlfeldt, at han tidligt genkendte noget af sit eget Væsen hos
en Digter som A. U. Bååth, Skaberen i svensk Litteratur af de
smaa moderne Genrebilleder uden noget abstrakt i Tankegangen
eller retorisk i Foredraget. Uligheden mellem Karlfeldt og Bååth
er meget betydelig, men ligesom Bååth er gaaet Skaane ind paa Livet,
saaledes har Karlfeldt gjort det ved Dalarne, og han er ikke i den Grad
som Bååth blevet staaende ved det ydre, men er trængt dybere ind.
Sin første Digtsamling publicerede Karlfeldt 1895. Den hed
„Vildmarks- och kårleksvisor", og Forfatterens
Ejendommelighed var næsten fuldt udpræget allerede i den, om den end
senere har faaet et alsidigere Udtryk. Først med de følgende Bøger,
„Fridolins visor" 1898 og „Fridolins lustgård" har Digteren slaaet
rigtig igennem, og han er nu ligefrem populær blandt vore litterært
interesserede.
I
Hvad man straks lægger Mærke til i Karlfeldts Lyrik er
Natursceneriet, Naturopfattelsen, der helt igennem røber
Friluftsmenneskets Blik — ikke Turistens, men den autoktone Landmands og
Jægers. Som intet andetsteds møder vi her den svenske
Ødemark selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
