Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Vetterlund: Erik Axel Karlfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
Erik Axel Karlfeldt
gen min", der er som et dansende Solskin i hans Stue. Og
Hovedindtrykket af Fridolinfiguren er det samme som af Karlfeldts
Digtning i det hele taget: en skulderbred Mandighed, aaben og
hæderlig, djærv og firskaaren, baade i Besiddelse af Humor og af
stærke, fine Følelser. Han takker Livet fordi det aldrig har slaaet
ham vanfør, ikke røvet ham Troen paa noget godt og fordi
Følelsernes og Farvernes vidunderlige Verden ikke er blegnet i ham.
III
Vi har betragtet det sjælelige Indhold i disse Bøger. Karlfeldt
er ikke Tanke- og Tendenspoet, besidder ingen aggressiv eller
satirisk eller overhovedet nogen abstrakt Patos. Han er Maler,
nærmest Genremaler, og han har ogsaa uddannet sig til Sanger.
Hans kunstneriske Virkemidler, som han har uddannet til en høj
Grad af Sikkerhed, betegner i begge disse Retninger Nydannelse,
lige saa vist som Indholdet betegner en Genfødelse af Individets
usammensatte, autoktone og uangrebne Følelsesliv.
Det stærke og førstehaandsmæssige i Karlfeldts Maade at se paa
fører til en lige saa oprindelig Maade at male paa. Hans Blik, der er
Naturelskerens og Jægerens, naar Tingene ind paa Livet i en Grad,
der faar os Svenskere til at tænke paa Maleren, Bruno Liljefors, hvor
meget lysere og i Grunden mindre storslaaet sørgmodig Karlfeldts
Stemningsliv end er. Hvad Karlfeldt giver, giver han i lutter levende,
saglige, blomstrende Ord. Ved Siden af hans Diktion synes den
sædvanlige svenske Lyriks Sprogform at klinge en Smule kunstigt.
Det er Naturfænomenerne selv, han synes at have sat ind i sine
Vers, vi ser dem i deres Legemlighed og kan røre ved dem. De
har frit Bum omkring sig. som om vi saa’ dem i et Stereoskop.
Jeg holder ikke af Ordet Realisme, det har været brugt som
Jargon og i saa mange uintelligente Tankeforbindelser, men om
Karlfeldts Stil og Ordforraad kan man endnu en Gang bruge det med
meget god Mening. Selv hans Billeder, som han kun sjælden
anvender, bærer ofte Præg af, at hans Fortrolighed med Naturen er
Friluftsmandens og Jægerens, eller peger i hvert Fald paa hans
Kendskab til hverdagslig konkret Virkelighed. „Röd som en räf och
brun som en mår lyser i hagarne skogen." „Nu mulen natt
öf-ver kuliarne rufvar som en korpmor i skogen på flåckiga ägg."
Af stor Skønhed er et Billede som dette af den døende Dag:
„Solen svånger den röda rullen — garnet glindrar i högan sal,"
hvorpaa der følger en Hymne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
