Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Vetterlund: Erik Axel Karlfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656
Erik Axel Karlfeldt
Prøver paa det modsatte — Enkelthederne i en Naturbeskrivelse
blive saa mange, at de staar i Vejen for Helhedsindtrykket.
Karakteristisk for Karlfeldt er for øvrigt snarere hans Maade snildt at
bruge de tekniske Kunstgreb, som fremhæver, markerer og stiller
i Modsætning til hinanden. Han kan med regelmæssige
Mellemrum gentage et Navn eller et Rim paa bestemte Steder i bestemte
Strofer, hvilket kan have en ejendommelig Virkning.
Særlig Gustaf Fröding har gjort de svenske Vers dansende og
lydmalende, og den Overvægt, som plastiske, regelmæssige Jamber
og Trokæer forud ejede i vor Poesi, forsvandt.
Ogsaa Karlfeldt har sikkert udviklet sig i denne Retning,
efterhaanden som hans Ejendommelighed er traadt stærkere frem.
Allerede i »Vildmarks- och Kårleksvisor11 var hans Strofedannelse
og i endnu højere Grad hans rytmiske Begavelse let at bemærke.
Men endnu fandtes der Digte, der med Hensyn til selve den
stro-fiske Bygning var saa traditionelle som dette:
„ — med stilla svårmod faster mossen
lik en fattig och förgråten brud,
ljusa hardun, bleka hjortronblommor
melian vecken af sin blacka skrud.’
1 dette Digt bliver de enkelte Smaatræk og Stroferne levende
hver for sig, men beherskes ikke af Helheden. Til denne
forholdsvis kejtede Farvelægning svarer den lidt for sædvanlige Strofe,
hvor de rimløse Linier tilmed bevirker en vis Slaphed. Skridtet
herfra er stort til Strofer, til Rytme, til Rim som disse:
„Göken på ångarna gal i sena natten,
Löken på sängarna blomstrar hvit och röd.
Forsen kring stenarna sprutar mjölkhvitt vatten,
porsen och enarna skänka ut sitt mjöd.
Hvad vårt land är vånt och ljust,
hur dess hundra sjöar glånsa
liksom ögon dem kårleken tjust!
Följer du skålian i långa solskensdagar,
sköljer vid kålian du foten, späd och skär?"
I Parentes: hvilket Sommerbillede! Den kunstneriske Kraft,
der frembringer et saadant Maleri med saadanne Midler er jo
sjælden samlet og behersket. Eller tag f. Eks. Rytmerne i denne
Böljeby-Vals, som genialt efterligner Stormens Dans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
