Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herbert Spencer: Tilbagefald til Barbari
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbagefald til barbari
thvert Samfund, der har vokset sig stort ved Krig og
Erobring fra Naboer, bærer Præg af denne sin
Oprindelse i det Forhold, som netop er ejendommeligt for
kæmpende Nationer, nemlig at det er Underkastelsens Lov,
som raader: det ene Menneske maa lystre det andet, den
ene Gruppe Mennesker den anden. Principet hører først
og fremmest hjemme i den militære Organisation, og
hvor denne fortsættes gennem Tiderne og faar Lov til at brede sig, gaar
det ogsaa over i den civile, som ikke bliver stort andet end et Kontor,
der sørger, for Militæretatens Fornødenheder og er underkastet dennes
Disciplin. Naar Samfundet saa i Løbet af Aarhundreder hæver sig op
fra den barbariske Form, der er udgaaet fra Krigen, saa formindskes
denne trinvise Underkastelse, og Friheden vokser, og hvor den krigerske
Virksomhed, som i England, i Menneskealdre ikke har været fremtrædende,
der udvikles frie institutioner tidligere og med større Fart. Men det er
da en naturlig Følge, at naar der indtræder et Tilbagefald til Barbari,
saa giver delte sig til Kende ved, at Underkastelsen atter kommer frem.
Lad os se paa de Forenede Stater. Der har i lange Tider været
lokale Matadorer, som havde Indflydelse paa smaa Hobe af Vælgere; men
de har efterhaanden udvidet deres Magt og grebet om sig, indtil det nu
hovedsagelig er dem, som afgør ethvert Valg i Ståt og Kommune. Møder
af Delegerede, som repræsenterede deres Bysbørns Ønsker og Meninger,
er sunket ned til at blive Komiteer, der blot godkender en Afgørelse,
som Lederne i Formen tilraader, men i Virkeligheden paabyder. Og dette
System har saa ganske bortskyllet Traditionen om den enkeltes frie
Stemmeret, at om der hist og her findes en uafhængig Mand, der
forlanger Ret til at have sin egen Mening, saa faar han Navn af et uroligt Hoved.
I England har Partityranniet endnu ikke taget Magten over den
enkelte, men har dog i stor Udstrækning indskrænket hans Valgfrihed. 1
det første Slægtled efter Parlamentsreformen (1832) havde hver enkelt
Borgers Mening nogen Vægt; nu har ledende Komiteer i hver Valgkreds
paataget sig at afgøre Kandidatspørgsmaalet paa alles Vegne; hver Mand
af Partiet er forpligtet til at stemme paa den saaledes udpegede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
