Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. II. Nederlandsk og fransk Malerkunst fra det 15. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brilgge-Udstillingens Udbytte
681
ner; det løjerlig langt og tyndt udtrukne i Formen, som Flertallet
af Bouts’ Hoveder og Figurer viser, genfandtes i dette Portræt.
Men det havde ogsaa i rigeste Maal hans store Fortrin, den fine
Elskværdighed, den overordentlig rige og glimrende Farve, den
nydelige Behandling. Personen havde ikke ringe Lighed med Bouts’
Model for den hellige Lukas og med en ærbødig og beskeden
Figur i Baggrunden af Nadverbilledet fra Peterskirken i Løwen.
Maaske er det et Selvportræt. Bouts synes i hvert Fald ikke at
have gjort Lykke som Portrætmaler.
Det er let for os at forstaa, at Hans Memlinc maatte blive
Nederlandenes mest søgte Portrætmaler i det 15. Aarh.s Slutning.
Der er jo dog ingen anden, der har forstaaet at skildre
elskværdige Mennesker saa elskværdigt. Hvis Udstillingen i Brügge havde
noget Billede, som kunde være Jan van Eycks Portræt af sin
Hustru en farlig Medbejler til at vinde Prisen som dens ypperste
Portrætværk, maatte det uden Tvivl være Memlincs Portræt af
Martin van Nieuwenhove. Det har jo endog noget forud for Jan
van Eycks Portræt, baade i Retning af Farvens Rigdom og Fylde, og i
Henseende til sympatetisk Varme i Opfattelsen af Modellen. Det
samme ædle Præg af en forunderlig sjælelig Renhed og Finhed
viste ogsaa mange andre af Memlincs Portrætter, f. Eks. det
nydelige Billede fra Saltings Samling af en halvvoksen Knøs og
Stifter-portrætterne paa Fyrst Dorias Billede af Korsnedtagelsen og paa
Fløjalteret i Hertugen af Devonshires Eje, et af Memlincs tidligste,
men et af hans allerdejligste Billeder. Undertiden kan dog
Memlincs ejendommelige Mildhed gøre Karakteristikken lidt vag og
tilsløret, som f. Eks. i Portrætterne af Ægteparret Portinari, om hvis
Karakterejendommeligheder vi faar adskilligt fyldigere Besked i
Hugo van der Goes’ Alterværk i Florens. Jan van Eyck var
alligevel en større Portrætmaler end Memlinc, hans
Personkarakteristik er uden Vaner eller Tilbøjeligheder, stedse Uge ny og frisk,
stedse lige vaagen og opmærksom, stedse lige overbevisende
sanddru. At Memlinc dog ogsaa kan vise sig fast og djærv, viste baade
det kostelige Billede af Stempelskæreren Nicolas Spinelli, Billedet
af den gamle Dame med det tænksomme Blik, og Mandsportrættet
fra Haag med det brutale Hoved, der ikke passer til de fromt
foldede Hænder. Andagtsstemningen er ellers i Memlincs Billeder
ægte nok. Menneskene er fremstillede som de saa’ ud, naar de
sad i Kirken og under Salmesangen ransagede deres Samvittighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>