- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
686

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. II. Nederlandsk og fransk Malerkunst fra det 15. Aarh.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

686 Brflgge-Udstillingens Udbytte

Paris Aar 1900 bragte, var det en af de største, at der i Petit
Palais fandtes to store Alterværker af gammelfransk Malerkunst.
Det ene havde til Hovedfremstilling Moses ved den brændende
Tornebusk, i hvilken Madonna med Barnet ses, Fløjene viste
Portrætfigurer og Kong René og hans Dronning under deres
Skytshelgens Beskærmelse. Det skyldtes Nicolas Froment, men var
som Malerkunst mange Gange finere og fuldkomnere end hans
Billede i Florens. Det andet store Fløjalter kom fra Domkirken i
Moulins. I Midlen var mod en Regnbuegrund fremstillet en
tronende Maidonna med Barnet, kronet af Engle og tilbedt af Engle,
paa Fløjene saas Hertug Peter den anden af Bourbon og hans
Gemalinde med deres Navnehelgene. Maaske var de fine og livfulde
Engle det bedste, men ogsaa Madonna var nydelig og Portrætfigurerne
fortrinlige. Billedets ukendte Maler var aabenbart en Mester af
endnu højere Rang end Froment. Man vil kunne gennemsøge alt,
hvad tysk Malerkunst har frembragt før Højrenaissancen uden at
finde et eneste Billede, der i kunstnerisk Værd kun tilnærmelsesvis
kan maale sig med dette. Man kunde sikkert endog stille
Alter-værket fra Moulins ved Siden af de ypperste Værker af Memlinc,
Bouts eller Rogier van der Weyden uden at det vilde miste noget
af sin Glans. Det har nogle af den nederlandske Malerkunsts
bedste Egenskaber, det følsomme og fine, sammen med en
Storladenhed, som bringer Italienerne i Erindring. Den gode Blanding
af nederlandsk og italiensk er i det hele taget fransk.

Et lille Madonnabillede, der aabenbart skyldes samme Haand,
solgtes i Forfjor paa Auktion i Antwerpen og købtes til Museet i
Brüssel. Naar man sammenligner det med en af de bedste
nederlandske Madonnaer, f. Eks. den jomfrukyske Madonna,
Nieuwen-hove tilbeder, og som virkelig er Tilbedelse værd, kan det ikke
nægtes, at Farven i det franske Billede er mindre fyldig,
straalende og sund; den franske Madonna og hendes Engle synes da
en Smule gustne. Men det er alligevel ikke ringere end Memlincs
Billede. Tværtimod! Den franske Madonna er friskere, mindre
dannet efter en Skønhedsnorm, der allerede er bleven en Smule
traditionel, og hun har det væsentlige Fortrin for Memlincs, at
hun har et meget bedre Barn, en rigtig spillelevende og morsom
lille Unge, ikke en kunstig lille Mandsling uden ægte Barnekarakter.

Rimeligvis er det samme Kunstnerhaand, som har malt det
førnævnte, i Brügge udstillede Billede af Kanniken med den hellige
Mauritius, et Billede, som tilhører Museet i Glasgow og der har været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free