Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
720
De tyske Rigsdagsvalg
politiske Anskuelser ikke vilde dække Begrebet af, hvad der hos
os kalder sig konservativt. Tysklands konservative Parti, den
østelbiske og en stor Del af den. vestelbiske Adels og
Embedsstands Parti, repræsenterer paa Grund af sin
patriarkalsk-oligar-kiske Verdensopfattelse egentlig kun den Duodezklasses Interesser,
hvis Navn og Stamtræ staar at læse i Gothakalenderen. Men
dermed lader der sig ikke grunde noget levedygtigt Parti, endsige
skaffe Repræsentanter paa Rigsdagen. Deraf følger igen klart, at
Oligarkernes Parti for at repræsentere sine oligarkiske
Særinteresser, behøver en Vælgermasse, som i underdanigst Følelse af sin
fysiske og intellektuelle Underlegenhed ikke alene stiltiende
anerkender de „oligoi" som berettigede Herskere, men endog højtidelig
sanktionerer dem som saadanne ved sine Stemmesedler. Nu
eksisterer der ganske vist i Tyskland, særlig i Østens ukultiverede
Egne og i enkelte midtertyske, for de moderne Ideer vanskeligt
tilgængelige Landdistrikter, uden Tvivl endnu stadig store Vælgermasser,
især Bønder og Smaaborgere, der faktisk med stor Glæde yder
Oligarkiet den Helottjeneste, det forlanger, og det med dens
stolte Følelse, hvem en høj Herre viser den store Ære at rette en
Bøn til ham. Men i mange andre Landsdele, hvor den
konservative Idé endnu for 20 Aar siden formaaede at sætte store Masser
i Bevægelse, som f. Eks. i Kurhessen, er den nu til Dags næsten
indtil den sidste Rest bleven fortrængt af Partier, der — som de
nationalliberale og Antisemitterne — i alt Fald ikke trækker de .oligoi
kai aristoi’s Kreds fuldt saa snævert, og selv i den østelbiske
Konservatismes egentlige Domæner trænger de antiaristokratiske
Strømninger mer og mer ind. Saaledes har da lidt efter lidt
ogsaa empirisk det Postulat kunnet slaa Rod blandt de
konservative, som logisk er saa inderlig sammenknyttet med
Oligarkismens hele Væsen: Afskaffelse af den almindelige lige
og hemmelige Valgret. Hvorledes skulde ogsaa nogen ville
æske Mængdens Mening, naar han anser Mængden for slet ikke i
Stand til at have nogen Mening? Det vilde dog være en
contra-dictio in adjecto. Den eksklusive Konservatisme, som den bestaar
i Tyskland, er meget mer et socialt Dogme end Grundlag for et
politisk Parti. Det er derfor kun at betegne som Følgen af en
politisk Nødvendighed, som et mod dens inderste Karakter helt
stridende Kompromis, at Tilhængerne af det oligarkiske
Patriarkal-system ved Valgtider stiger ned fra deres sociale Stillings og deres
Verdensanskuelses Pjedestal og i alt Fald for 2—3 Ugers Tid paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
