Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722
De tyske Rigsdagsvalg
Forventning. De feudales Kollegium i Rigsdagen var næsten
forbleven fuldstændig „entre soi".
Én Udvikling er der ganske vist alligevel foregaaet inden for
det konservative Parti. Medens Fraktionen i Rigsdagsperioden
1893—98 af 68 Medlemmer talte ikke mindre end 49 adelige,
besidder det nu af 52 kun 32 saadanne. Det borgerlige Element er
altsaa forholdsvis vokset, et Bevis mere for, at den tyske Adel
trods sit ubestridelige politiske Instinkt ikke mere er i Stand til
at frembringe tilstrækkelig „Intelligens". Men da „les roturiers"
blandt de Konservative i Livsanskuelse saavel som i Levevis —
ogsaa de er for det meste „Rittergutsbesitzer" — saa fuldt ud har
feudaliseret sig, at kun „von"et skiller dem fra de fødte
Feudalherrer, saa er det borgerlige Elements Indtrængen i det konservative
Adelsudvalg, som Rigsdagsfraktionen udgør, praktisk uden nogen
som helst Betydning. I Steden for at være et Tegn paa, at
Bourgeoisiets Emancipation endelig fuldbyrder sig, betyder det, lige
modsat, at de fornemste Lag af Borgerskabet opsuges af Feudalismen.
Men medens det konservative Partis Kandidater i Byeme
saaledes ofte ved Valgene hyllede sig i Faareskind, bibeholdt deres
fleste Brødre ude paa Landet, især Øst for Elben, desto ærligere
deres Ulveskikkelse. Som ægte Herrenaturer bejlede de ikke til
Stemmerne, men kommanderede dem. Mange Godsejeres
Terrorisme lader sig slet ikke . udtrykke i Ord. Mange tilskrev
deres Arbejdere Breve, i hvilke de truede med ubarmhjertig at
jage dem fra Hus og Gaard, hvis de stemte socialdemokratisk eller
frisindet. Andre søgte at influere paa Valget ved ganske simpelt
at sætte sig ud over Bestemmelsen om Hemmelighedsholdelsen af
det. Naturligvis saaede Junkerne meget Had i Folket herved,
men kun altfor tilbøjelige til Voldsfærd, som de er, lægger de ingen
Vægt herpaa, især da mange af dem overhovedet mener, at det
sociale Spørgsmaal nu en Gang ikke lader sig løse med
Stemmesedlen, men alene med Sværdet i Haand.
Man har ofte søgt at stille den herskende Feudalklasse i en
vis Modsætning til „Regeringen" og endog fremstillet den ene
som den andens Antipode. Intet er urigtigere end dette. Ganske
vist staar for Tiden enkelte Kliker af Feudaloligarkiet, som f. Eks.
Ultra-Agrarerne i et vist spændt Forhold til Regeringen, ogsaa er
det rigtigt, at Regeringen altid optræder og maa optræde nogle
Nuancer mere reserveret end de privatiserende Feudalherrer. Men
en Skilsmisse mellem de to Magter er alligevel allerede af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
