Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søren Hansen: Livsvilkaar og Sundhedsforhold i København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740
Livsvilkaar og Sundhedsforhold i København
dødeligheden, og naar denne desuagtet er større end i København,
betyder det mere, end om den relative Fødselshyppighed havde
været den samme i begge Byer. Naar paa den anden Side en
By som f. Ex. Rotterdam har en betydelig Fødselshyppighed,
er det indlysende, at Totaldødeligheden allerede af den Grund
maa blive høj.
Selv om en nærmere Undersøgelse af Aarsagerne til den
forskellige Dødelighed i København og i andre Storbyer eller dog af
de vigtigste blandt disse Aarsager ikke kan føre til noget fuldt
tilfredsstillende Resultat, saa er vort Kendskab til Sygdommenes
Aarsagsforhold dog nu saa vidt fremskredet, at vi i ethvert
Tilfælde paa de fleste Punkter har saa fast Grund under Fødderne,
at en saadan Undersøgelse vel kan lønne sig, og den vil under
alle Omstændigheder kunne kaste et Lys over Livsvilkaarene, som
ikke er uden Interesse.
Det kan saaledes anses for sikkert, at Københavns
geografiske Beliggenhed i det hele maa betegnes som gunstig,
for saa vidt som de deraf følgende klimatiske Forhold ikke i og
for sig har nogen paaviselig Indflydelse paa Sygeligheden. Kan
det end ikke benægtes, at enkelte af de saakaldte
Forkølelsessygdomme staar i et vist Afhængighedsforhold til Kulde og
Fugtighed, saa er det dog kun indirekte, og disse Ulemper opvejes
ved det rigelige Luftskifte, som Blæsten forskaffer os. Større
Betydning har det, at København er en lysfattig By med færre
Solskinstimer end nogen anden europæisk Storby, alene med
Undtagelse af London. Solen staar lavt paa den hyppigt overtrukne
Himmel, og selv om Sommeren er det ofte smaat nok bevendt med
Lyset. Man har tidligere været tilbøjelig til at undervurdere dette
Forholds Betydning for Sundhedstilstanden, og der foreligger da
heller ikke endnu tilstrækkeligt omfattende Undersøgelser til
direkte Paavisning af Sollysets gavnlige Virkninger, men Sagen er
sikker nok. Der er ingen Tvivl om, at adskillige Sygdomme og
navnlig ikke mindst Tuberkulosen trives bedst under daarlige
Lysforhold, og den praktiske Hygiejne har paa forskellig Maade haft
sin Opmærksomhed henvendt paa denne Kendsgerning.
At København ligger ved Søen, gennemskyllet af et Strømløb,
der er stærkt nok til at holde sig selv rent, er et Gode, som ikke
har været tilstrækkelig paaskønnet og udnyttet, før Byen omsider
har vokset sig saa stor, at det har tabt en væsentlig Del af sin
Betydning; men saa længe som hele Byen endnu laa indestængt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>