Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Søren Hansen: Livsvilkaar og Sundhedsforhold i København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745 Livsvilkaar og Sundhedsforhold i København
Dage kan dette ikke gentage sig, og ved Siden af dette
Aarsags-moment har den direkte Overførelse fra det ene Individ til det
andet ingen nævneværdig Betydning.
Med Hensyn til Kopperne stiller Sagen sig anderledes. Her
er det fortrinsvis den mere eller mindre direkte Overførelse fra
Individ til Individ, der spreder Sygdommen, som er langt mindre
dødelig end Koleraen, og som man derfor ikke tidligere har tillagt
saa stor Betydning, at man gjorde sig videre Ulejlighed med at
isolere de angrebne i Tide. De sidste større Epidemier i
København opstod i Begyndelsen af Halvfjerdserne, efter at Sygdommen
havde grasseret her siden Slutningen af Halvtredserne, uden at
vække synderlig Opsigt. Dødeligheden var ikke saa betydelig, at
man af den Grund følte sig opfordret til at ty til Hospitalerne, og
Datidens Koppelazaretter var af en saadan Beskaffenhed, at
Patienterne søgte at undgaa dem saa længe som muligt. Talrige
lette Tilfælde forløb derfor ganske uænsede og holdt Epidemierne
gaaende i Aarevis, indtil de af en eller anden Grund blev saa
omfattende, at Autoriteterne fandt sig foranledigede til at
interessere sig for dem. En rationel Isolation af ethvert Koppetilfælde,
støttet til gennemført Anmeldelsespligt, var allerede paa den Tid
tilstrækkeligt til at standse Epidemien, men senere er man gaaet
langt videre, idet man foruden de faktisk angrebne isolerer hele
deres Husstand og holder enhver, der har været i Berøring med
dem, under skarp Observation, indtil al Fare er overstaaet. Man
raader nu over effektive Desinfektionsmetoder og anvender
Vaccination og Revaccination i saa vidt Omfang som muligt, men
Befolkningen er iøvrigt nu saa gennemvaccineret, at Sygdommen
overhovedet ikke optræder med den Intensitet som før
Vaccinationens Indførelse, og naar man nu er naaet til at kunne beherske
Kopperne, skyldes det ubetinget Vaccinationen. Da denne blev
indført i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, blev den hele
Landet over foretaget i saa stor Udstrækning, at Sygdommen forsvandt
fuldstændigt fra 1810 til 1824, og da den derefter kom igen, havde
den ganske forandret sin Karakter. Det var ikke længere den
ondartede Børnesygdom, men en betydeligt mildere Farsot, som i
langt højere Grad holdt sig til voksne og mere modstandsdygtige
Personer, hos hvem Vaccinationen havde tabt sin beskyttende
Kraft, og naar man endnu bestandig anser Kopperne for en
frygtelig Sygdom, skyldes det Reminiscenser fra den Tid, da det
virkelig forholdt sig saaledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>