- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
758

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

758

Danmark

thi det er føret denne Proces, der gør en Tanke til Tanke, før er den
det lige saa lidt som en Pil, hvor skarp og hærdet dens Brod end
er, er færdig, før Fjederen er blevet sat paa, saa at den kan (lyve.
Skønt det tilsyneladende kan se ud, som om dette ikke var Tankens
Natur, er det kun, fordi den i videnskabelig Form endnu dækker sin
Tendens. Thi selv den tørreste matematiske Slutning bæres af et stille
Haab om engang at kunne blive Handlingsmotiv, og hvis Tankens
Verden ikke dybest inde var dette for Videnskabsmændene, en Sum af
Kræfter eller Kræfters Muligheder, var han en Nar, hvis han syslede med
dem, tilmed ikke altid en uskadelig Nar. Tanken for Tankens egen
Skyld er lige saa umulig som l’art pour l’art. For hele denne Side af
Tankens Væsen, at den kræver Tilslutning til Instinkter og Følelser, før
den er færdig, synes det at være dansk Nationalsvaghed at savne Blik.
Man følger ubekymret Tankens Sejerstog og tror sig Herre over store
Strækninger uden at betænke, at ogsaa i Aandens Verden er det
forholdsvis let at erobre, men vanskeligere at sikre sig Besiddelsen — dertil
fordres Garnisoner o: personlig Nærværelse.

Det er derfor alle mulige rolige Former for Tanker, der trives i
Danmark — man forstaar, at jeg ikke tænker paa Indholdet her. Det
er alle Tanker, selv de farligste, men paa Forhaand kastrerede ved den
lille Bitanke: „der er jo ingen, der siger de skal realiseres." Til en
Tænkning som denne svarer som Nydelse en Litteratur og Kunst, der
næsten uden Undtagelse forholder sig beskuende. Det er overhovedet
Sagen, at man er vant til, at Tankerne lader sig beskue. Man vil kunne
tage dem, hvor man sidst har lagt dem.

Man pege ikke paa Georg Brandes som Modbeviset; thi ved den
Maade, hvorpaa det danske Publikum har reageret mod dette Fænomen
— jeg tænker mindst lige saa meget paa Beundringen som paa Hadet —
har den tilstrækkelig betegnet Sjældenheden. Det er aabenbart, at han
har virket paa vore Forfædre paa samme Maade som den første
Evro-pæer paa de Vilde.- I Løbet af ganske kort Tid bliver Mytens Taageslør
kastet over Begivenheden, naar ikke andre Hvide følger efter og gør det
til et dagligdags Fænomen. Det er ikke blot del, at man aldrig har
kunnet blive træt af at gentage „Begivenheden", der havde
karakteriseret Publikum, men langt mere, at Georg Brandes i samme Grad,
som han har sejret, synes i Folks Bevidsthed at have
monopoliseret de Egenskaber, hvormed han sejrede, saaledes at naar
han nu ældes, skal det betyde, at de ældes med ham, og naar han
engang dør, vil vel Danmark altsaa være uden Tankens Lidenskab, uden
den Tamkning, der samtidig er Aktivitet, uden den Bevidsthed, der ikke
kan forstaa og dog være ligegyldig.

Men man kan ogsaa se Sagen fra et andet, mere praktisk
Synspunkt. Man kan spørge, hvorledes et Folk, der saaledes som det
danske væsentlig ser Tankerne uden øjeblikkelig at forsøge at sætte den
i Forbindelse med nogen Mulighed for Realisation, hvorledes det
administrer sin aandelige Energi. Det samme Spørgsmaal, stillet til den
materielle Verden, vilde dreje sig om, hvorvidt man lod alt ligge, som det
var, — tog, hvad der kom, og nøjedes, eller om man spekulerede i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free