Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760
Danmark
og hvor man saa godt forstaar at tlaa med Ord — i et saadant Land
udkommer dette Organ Aar efter Aar lige dødfødt, skønt Partiets
Interesser, dets Standpunkt skulde synes saa gunstige som mulige for et
tændende, agiterende Blad, hvis Satire var skærende og rammende. Der
havde der været en Mulighed for Socialdemokratiet til at give en aandelig
Indsats — reformere vor Satire, der, administreret af en to—tre
Tegnere, endnu 1903 ikke naar udover Hostrups Komedier. Hvorfor har
ingen af Kunstnerne fundet Vej op i Rømersgade? Først og fremmest
fordi man ikke har haft Bud efter dem, dernæst fordi de, hvis de selv er
kommet, rimeligvis har faaet Honorartilbud, der har overvældet ved
deres demokratiske Lidenhed, snarest dog fordi man høfligst eller
uhøfligst har sagt, at alt var optaget d: at ingen var død endnu.
Forøvrigt frembyder hele vor Presse det samme trøstesløse Billede
af Slaphed og Evneløshed. Hvoraf kommer det f. Eks., at saa godt som
ingen af dem, der forstaar sig paa Kunst i Danmark, skriver derom i
Pressen? Mon ikke Grunden er den, at det ansvarsfulde og
kundskabs-fordrende Arbejde bliver betalt elendigt. Paa Litteraturanmeldelsens
Omraade kan man iagttage Fænomenet med alle karakteristiske Tegn: de
kyndiges voksende Utilbøjelighed for det strænge, daarligt betalte Arbejde,
deres Erstatten af mindre kyndige og i selve Produktets Kvalitet en
voksende Løshed og Ligegladhed. — „billig und schlecht*. Hvorledes er
det for Resten gaaet til, at en Mand som Stuckenberg pludselig kan
forsvinde fra Dagspressen efter at have vist sig som netop paa den Plads
en af de talentfuldeste Kritikere vi har haft? Ingen anden har i faa
Linier saaledes kunnet samle det øjeblikkelige Indtryk, der tillige var det
væsentlige. Meu maaske han efter den korte, glimrende Virksomhed har
kunnet trække sig tilbage for at leve af den tjente Formue?
Der kunde fortsættes ad libitum. Det er bedre straks at gøre sig
klart, at de, der har Penge i Danmark, i Reglen har forfærdelig svært
ved at faa det Talent, der kunde prente dem, og omvendt. Hvad om
man oprettede etArbejdsanvisningskontor, udelukkende for
aandeligt Arbejde, hvor Redaktørerne og Forlæggerne kunde henvende sig,
naar det gjaldt om at linde den Mand, de skulde bruge og hvor Manden
havde nogen Udsigt til engang at tinde den Særling, der havde Brug
for ham? Ordsproget at „Tanker er toldfri* kunde være specielt dansk;
thi af alt, hvad en Mand kan have med hjem, er intet værdiløsere —
de har ikke Penges Værd i vort Fædreland — de fortoldes ikke.
Klagen vil stedse fornyes, Bitterheden altid holdes frisk, saa længe
Tanker og Ideer vedblivende behandles som Livets Pryd, ikke som et
Materiale, ladet med Energi og Arbejdskraft, i Stand til at drive, trække,
foraarsage Forandringer, Lykke og Ulykke, i Stand til at lade sig forme
og udnytte, ja endogsaa Penge værd, en Vare — kort sagt en
Virkelighed, ikke mindre rig end den man kan tage og fole paa.
Man behøver ikke at være bange for at skrive sligt — det vil blive
forstaaet, naar det er danske, der tales til.
Vil man ind ad den Dør, behøver man blot at ringe paa — Klokken
fungerer udmærket. — Der kommer blot ingen og lukker op.
Harald Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>