Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eduard Larsen: Landstinget under Parlamentarismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landstinget under Parlamentarismen
763
en bestemt Højrefraktions kloge Optræden har medført, at begge
Kamre« i det væsentlige har beholdt den Stilling, som de ogsaa
havde forud for Systemskiftet.
Den Stilling, Landstinget har fundet efter Systemskiftet, synes
da den, at det er et Ting, som — om end undertiden under en
vigende Form — forhandler paa lige Fod med Folketinget.
Dermed er der allerede tilvejebragt et Stykke Udvikling af
Forfatningen i en bestemt Retning. Man er gleden ind i, at vort
politiske Liv forfatningsmæssigt skal leves paa Overenskomst.
Det Spørgsmaal, der nu naturligt frembyder sig, er dette: Er
denne Form stemmende med vor Grundlov? Og: lader den sig
praktisk talt gennemføre?
Det siges ofte, og er endnu for nylig bleven sagt1), at vor
Forfatning hviler paa Overenskomst. Jeg ønsker gerne en Gang
for alle bestemt at sige, at dette er en Misforstaaelse, der snart
med Urette er ved at blive en Sandhed. Jeg siger ikke — i hvert
Fald ikke paa dette Punkt i min Udvikling —, at det ikke bør
være saaledes; men jeg mener, at man med Urette finder det i
Forfatningen. Man finder i den egentlig kun et Maskineri, der
skal virke — Regering og Rigsdag —; og ved Siden deraf visse
Rammer for denne Virken, der staar ganske disharmonisk til
hinanden, hvis man ikke vil sige, at de staar direkte imod
hinanden. Ulykken er, at der er ingen Enhed i vor Forfatning.
Forklaringen hertil er, at vor fri Forfatning engang virkelig
var en Enhed, nemlig som 5. Juni Grundloven. Men saa en Dag
gav man sig med bestemte Hensigter for Øje til at flikke paa den
— og saa gik Enheden tabt. Dette skete 1866.
Jeg skal klargøre dette ved en kort Paavisning af Forholdet
mellem de to Forfatninger.
Da man i 1848 skulde give en Forfatning, var Situationen
den, at Magten skulde overføres fra Kongen til Folket. Strengt
taget følte man kun dette Problem som et med Brod i; dét var
det, der krævede Løsning. Og naar Forfatningen saa i udstrakt
Grad blev bygget paa den almindelige Valgret, betød det
væsentlig, at saa megen Magt som mulig blev overført fra Kongen til
Folket. Den almindelige Valgret angiver, hvor meget
Kongemagten har mistet. Hvad den ved Siden deraf betød
’) I en Grundlovstale af Ove Rode i Esbjerg d. 5. Juni d. A. Se
„Politiken* for 7. Juni.
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
