Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muslingskallen
773
fremstiller ikke den hellige Historie eller de hellige Personer saa
meget som de gengiver det himmelske Hierarki, der kun afspejler
det jordiske, som forretter Offertjeneste nedenunder, og som blot
er en Gentagelse af Kejserens Hof, der er Solen, hvorom alt
bevæger sig. Saaledes fik Benediktinernes Afsondren sig fra Verden
et Udtryk i deres Kirkers ensomme Beliggenhed paa Bjergtoppe
eller i dybe Skove, eller i deres Konstruktion med de høje
Krypter, hvorved Præsteskabet skiltes fra Menigheden. Saa kom det
store trettende og fjortende Aarhundrede, med den stærke
Tros-trang, den inderlige Følelse og den dybe Mystik, og samtidig den
ny Virkelighedsstræben og den voldsomme Selvhævdelse hos
Borgerskabet. Resultatet: den romanske Kirke i sin kraftige,
sluttede Skønhed, den gotiske, kryptløse Katedral i sin mangfoldige,
opadstræbende, alle Naturlove tilsyneladende trodsende Lethed og
Herlighed, og saa de trodsige, kraftige Raadhuse, Borgerskabets
Fæstninger. Den stadig voksende Begejstring for Antikken fører
til Søjlens Genindførelse, til Kuppelbygningen og til
Paladsbygningen — og disse smeltede under den voksende kirkelige Reaktion
sammen i Peterskirken. Humanismen førte baade til den kirkelige
Reaktion, der slog sig sammen med den voksende Fyrstemagt, og
til Reformationen, der ogsaa slog sig sammen med den
voksende Fyrstemagt. Og Arkitekturen gik nu i denne, den ny Tids
Repræsentants Tjeneste. Maalet blev Versailles, bygget rundt om
den store Konges Lænestol. Og hvilken Mængde Efterligninger
af Versailles der opsteg Europa over.
Men Enevoldsmagtens Efterfølger, Demokratiet, hvad
Bygningskunst har det skabt sig?
Danmark har ikke føjet noget selvstændigt Led ind i denne
historiske Kæde, af den gode Grund, at Danmark aldrig har givet
noget nævneværdigt Bidrag til Verdenskulturens Udvikling. Det har
forholdt sig modtagende, været aabent for Tidsstrømningerne, der
alle har sat Mærker i vort Land. Derfor har vi ogsaa faaet vor
Andel af arkitektoniske Mindesmærker, og det saadanne, som
holder Maal med, hvad Verden ellers har at byde. Og ikke
saaledes, at vi blot har kopieret, hvad der fandtes ude i den store
Verden. Vi har altid tilegnet os selvstændigt og formet det
fremmede efter vor Natur og vort Behov. Mindst vel med vore
Kirkebygninger. Thi i den katolske Tid modtog Landet Kirketro og
Kirkeskikke der udefra, og dermed ogsaa Kirkebygningens Form
og Indretning. Men dette gjaldt kun de store Kirker — vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
