Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muslingskallen
777
Lærreds-Lap paa en Purpurkjortel. Sligt faar vor Tid Lov at gøre
af Byggekommissioner.
Bygningskunsten har en Historie og er selv Historie. Vor
Tids Arkitektur vil vel ogsaa skrive vor Tids Historie. Hvorledes
vil den komme til at se ud? Vil der synes at være et bestemt,
bevidst kunstnerisk Maal, hvorhen alle Kræfter stræber; vil det
vise sig, at de virkelig er underkastede en Samfundslov; eller at
vor Tid er en Overgangstid, en urolig Gæringstid, der forbereder
en Fasthed, den selv ikke har? Tidligere arbejdede alle
Kunstnerviljer paa Udførelsen af den samme Opgave. Der var en Disciplin,
der dog ikke forhindrede en stadig Omformning af Smagen og
Fordringerne; thi der var en stadig Vekselvirkning imellem
Publikum og dets Tjenere, Kunstnerne. Nu synes det, som om
Baan-dene er løste. Hver enkelt Kunstner vil gaa sin Vej, fordrer sin
Individualitet, som det hedder, respekteret. Der er saa mange,
der vil forme „vor Tids Kunst", og hver efter sit Hoved. Saa
rages der sammen, fra alle Verdens Kanter og alle Kunstens store
Epoker, af Enkeltheder og Motiver, og de stilles sammen uden
Tanke for deres Oprindelse, uden Bekymring for deres ny
Omgivelser. Naar en Balkon tager sig godt ud paa et
middelalderligt Palads i Verona, hvorfor skulde den saa ikke tage sig godt
ud paa et Raadhus i Lemvig?
Fortiden saa’ ikke saaledes. Jeg tænker f. Eks. paa Domkirken
i Limburg a. d. Lahn. En overordentlig skøn, romantisk Kirke i
Overgangsstilen, med 7 Taarne. Den ses vidt ud over Landet; thi
dens Bygmester har benyttet Terrainet. Vidtstrakte Enge,
indhegnede af en fjern Vold af Høje. Gennem de grønne Enge
glider en Aa. Næsten pludseligt hæver sig op af det grønne en
lav, gulgraa Sandstensklippe, med bråt Fald mod de tre Sider,
blidt skraanende mod den fjerde. Aaen vinder sig om Klippens
Fod. Bogstavelig op af denne Klippes Top vokser Domkirken.
Den er bygget af Klippens egne Sten; dens Korparti og Nordside
følger Klippens Form, der dog naturligvis er svagt tillempet, for
at dette kan opnaas. Kirken med de syv Taarne og den dejlige
Korrunding er ét med Byggegrunden. Saa afgrænses Plateauet af
Bispebolig og Præsteboliger, Skolehuse og Økonomibygninger,
opførte gennem Aarhundreder, dog alle med Præget af
Samhørighed, samtidig af Afhængighed af Kirken, og som denne
fortsættende Klippens Sider. Saa ligger Byen nede paa det flade, men
ligesom listende sig op ad Skraaningen mod Domkirken. Det er
Tilskueren 1S03 M)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
