Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Bierfreund: Muslingskallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Muslingskallen 785
to Stykker, der skriger uforsonligt mod hinanden. Den ene vil
Livet, den anden Freden.
Det var Bygmesterens Hensigt at skaffe en fredhelliget Plads,
hvor en pænt klædt, velopdragen Folkemængde kunde samles, uden
Fare for at blive kørt over, ved højtidelige Lejligheder, f. Eks. for
at høre Lurblæsning St. Hansdag. Derfor blev Hullet gravet.
Der skulde saa Mængden staa i Fred; der kunde ingen Vogne
komme, uden højst Barnevogne. Vel at mærke, en pæn,
velopdragen Mængde i Søndagsstemning, ikke en, der kunde gøre
Tumulter eller som tænkte paa lidt højrøstet at fordre noget af
de vise Fædre, der sad inde i Bygningen. Derfor var paa den
første Plan Fordybningen fuldstændig afspærret fra selve
Raadhuset; den Trappe, som nu fra den fører op til dette, var der
ikke. Hvor Trappen er, var der da en pæn lille Vandkumme. Der
var i alt Fald mere Mening i denne Ordning end i den nuværende.
Men om den vilde have skaffet den nødvendige Højning af
Fa-çaden, som Trappeadgangen har skaffet, er vel tvivlsomt. Det er
sikkert ogsaa det, der har bevirket, at Bygmesteren har ændret
sin første Plan. Men dermed har han atter slaaet sin egen Tanke
i Stykker. Nu er der hverken Afspærring eller Ikke-Afspærring,
hverken Fred eller Liv.
Muslingskallen har unægtelig højnet Raadhuset, bragt Façaden
bedre frem, end den vilde være kommet uden den; men det er
sket ved et illegitimt Middel, paa en følelig unaturlig Maade.
Nogen Skyld kastes der for denne Følelighed paa Københavns
Brolægningsvæsen, hvis Vilje har været stærkere end
Bygmesterens. Denne har ikke engang gjort sig til Herre over den ham
underlagte Del af Pladsen. Han ønskede, at Fortovet fra
Kørebanen, eller hele Fordybningens Omgivelser, skulde skraane svagt
ned mod denne, saa Overgangen til den blev næsten umærkelig.
Det er muligt, det vilde have hjulpet. Brolægningsvæsenet havde
imidlertid nogle autoriserede Regler om, at et saadant Fortov skal
have Fald til begge Sider, og der blev bygget en hel lille
Dæmning, der bl. a. gjorde Fordybningen et Trin dybere.
Brolægningsvæsenet og andre hellige Institutioner synes at tage Bestemmelser,
og behøver ikke at tage Hensyn til Skønheden. Dog, det kan vel
rettes. Men Bygmesteren, der ikke havde Vilje til at underlægge
sig Pladsen, maa indtil da bære Ansvaret.
Den Symbolik, et monumentalt Værk ikke kan undvære,
fattes. Et moderne Raadhus skulde føles som Byens levende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
