Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thit Jensen: Ane Marie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ane Marie
799
langsomt, Stykke for Stykke over sig selv. Hun sad ned og
hægtede sin Kjole; saa pustede hun dybt ud og gik ind i
Storstuen, hvor Præsten sad. Ude i Gaarden var Karlene ved at
spænde for.
„Haar do ét en Taar Kaffe til Præjsten, bette An Mari?"
Ane Marie arbejdede sig ud igen og fik lavet Kaffe. Hun gik
en Runde i Gaarden, mens Mændene drak.
„Stræv no, bette An-Mari!" kaldte Laust fra Vognen. „Vi
kommer for sjent."
Ane Marie krøb besværligt op i den bagerste Agestol, der var
ligerygget og stiv. Gaarçlens to Piger kom op paa hver Side.
Præsten og Laust sad foran, hvor Agestolen var betrukken med
rødt Plyds. Paa en Siddefjæl sad Karlene og Vogterdrengen og
dinglede med Benene ud over Bagsmækken.
Mødet var ganske rigtig begyndt. De maatte forsigtig bugsere
sig gennem en hel Vold af Vogne og fraspændte Heste, der aad
nyslaaet Græs bag i Vognene. Saa skyndte de sig op ad Banken,
Ane Marie pustede for at vinde med.
Langsomt, langsomt sneg den sig hen for hende, den lange,
lumre Sommerdag, hvor Varmen hang ude over Limfjordens sirligt
glidende Bølger. Den gik hen med at høre paa Svovlregn og
brutale Udfald mod anderledes troende, den gik med Aandenød og
Kvalme, med pinefuld Længsel mod den kølige Aften, naar Mødet
var forbi og hun kunde komme hjem. Og for hver Time, der
gik, voksede hendes frygtelige Uro, med store forfærdede Øjne
stirrede hun ligesom lyttende frem for sig — for sammen —
passede paa — krummede sig i krampagtige Trækninger.
Herre Jesus, hvor Solen gik langsomt, var det da aldrig Aften!
Hun knugede sig sammen paa den haarde Jordtue, hvor hun sad,
trak Pusten kort og stemmede Hænderne mod Underlivet. „Aa
Jesus, a be’r saa mindelig," hviskede hun.
En ny Taler stod op. Den samme Snak om Synd og Pine og
Djævelen. — „Aa, Herre Gud da osse!"
Saa var der en Pause, og Pastor Gudum kom med en
fremmed Præst hen, hvor Ane Marie sad. De standsede ved hende.
Pastor Gudum lagde sin Haand tungt paa Ane Maries Skulder
og smilte hjerteligt. Ane Marie gav et hastigt Ryk og kneb
Munden til.
„Her ser De hende, som vi har bedt saa meget for, men nu
er vi ogsaa snart saa glade for hende." Gudum smilte stadig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
