Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeldsen -Røret
807
Krigshistorien et lærerigt og analogt Tilfælde. I Juni 1794 slog
Englænderne en fransk Flaade, tog 6 Skibe og et, Le Vengeur,
sank. Den franske Regering trøstede Folket for Tabet ved at
fortælle om Vengeur’s Heltemod: Skibet var ødelagt, men vilde
hverken flygte eller stryge Flaget; det hejsede Trikoloren paa alle
Master, svarede kækt paa Fjendens Skud, fyrede med de øverste
Kanoner, da de nederste var under Vand og sank endelig efter
en kraftig Salve, mens Resten af Mandskabet raabte: Vive la
Eépublique! Der blev stor Begejstring over denne Heltedaad, den
fejredes i Digte og Billeder. I mange Aar svælgede Franskmændene
i Le Vengeur’s gloire. Englænderne gad ikke modsige den franske
Fortælling, til Carlyle endelig viste, at den var Fabel: Le Vengeur
havde kæmpet særdeles tappert, men den strøg Flaget,
Englænderne havde taget Skroget i Besiddelse og bjerget Kaptajnen og
en Del af Mandskabet, og Resten raabte om Hjælp, da Skibet
sank. Carlyle blev skældt kraftig ud af franske Blade, til Vengeur’s
Kaptajns Rapport om Slaget blev offentliggjort og gav Englænderen Ret.
Men den gamle Legende er sejglivet. I Duruy’s Histoire de France
(1888) hedder det endnu: , Vengeur sank under Afsyngelse af
Marseillaisen. Saa tilføjes deri en lille Note: Vengeur sank, efter at
Kaptajnen og de usaarede Matroser havde overgivet sig til
Englænderne. Kun de saarede gik under, maaske under Afsyngelse af
Marseillaisen." Men samtidig staar paa et Billede i Bogen
Mandskabet kækt oprejst og svinger med Hatte og Sværd. — Det er
overhovedet paafaldende, saa ringe Samvittighed man gør sig af,
om et Billedes Indhold er usandt; og det brænder dog sin
Fremstilling anderledes sanselig og stærkt ind i Folk, end Ord kan
gøre. Under Kjeldsen-Fejden fandt man det atter og atter højst
naturligt, at et historisk Maleri i en historisk Billedsamling
fremstillede sit Emne ganske unøjagtig. Det hænger sammen med
Folks grove Kunstbegreber. „Mon man overhovedet kan skrive
Vers uden at overdrive lidt?" spørger Løjtn. Møhl. Hvad synes
han f. Eks. om den berømte Indskrift fra Thermopylai?
Som Skyggen til Lyset, som Ganeion til Roland knyttes den
lumske Skurk til den aabne Eventyrhelt Niels Kjeldsen.
Drabsmanden tegnede sig naturlig nok i de sorteste Farver for den
dødes Landsmænd. Det maatte brænde én i Hjærtet af Ynk over,
at Kjeldsen ikke blev frelst, saa kækt han havde kæmpet; og
Harmen derover vendte sig til Had mod Drabsmanden. Man har
derhos et Hang til at regne Fjender for Forbrydere. (Oberst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
