Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Kjeldsen-Røret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeldsen -Røret 815
Vidnesbyrd fra mange Hold om, at Almenhedens Kundskab om
Kampen hvilede paa Koldinghistorien: I Legendens Skikkelse havde
Begivenheden fæstnet sig i den almindelige Bevidsthed. Sin
egenlige Udformning havde Historien om N. K. først faaet i „Vort
Forsvar" i 1881. Legenden var naaet frem til at anses som en
uomstødelig Kendsgerning o. s. v. Det gør Kjeldsens Broder ondt, at
den hidtil gængse Fremstilling af Kampen betragtes som en
Legende i Larsens Bog.
Der hørte da en viss Dristighed til at ville lade som Legenden
ikke var Stridsæmne. Men naar man havde læmpet den tilside og
selv forpagtet det rette historiske Synspunkt, kunde man nemt
give det Udseende af, at Karl Larsen vilde forvanske Historien og
røve Kjeldsen hans ægte Lavrbær.
Den Oprejsning, Karl Larsen ydede Drabsmanden, fremkaldte
en Mængde Udtalelser, der ogsaa røbede en Forening af ædle Ord
med liden Adel i Tanken. Man skulde troet, at alle kunde slutte
sig til Prof. Edv. Holm, da han udtrykte sin Glæde over, at det
ikke var fra tysk Side, Kritiken af Sagnet var kommet. Men Holm
blev for Kammerherre Scavenius en skikkelig Professor, der „kom
rystende til og takkede Hr. Larsen; thi tænk dog. hvis nu Tyskerne
før Larsen havde fundet paa, at der skete Niels Kjeldsens Drabsmand
Uret, hvor betænkeligt, hvor farligt for os!" Et Blad fandt, at kun
nationale Hensyn kan gøre det ønskeligt at faa Deltagerne i
Nationens Krige rehabiliterede overfor mulige Bagtalelser, men
saadanne forelaa ikke overfor Lüttichau. Var det ikke baade rimeligt
og sømmeligt at overlade Undersøgelsen af Lüttichaus Forhold til
Tyskerne? — Sømmelighedsbegreberne og den nationale
Æresfølelse er tit underlige. Det kunde maaske være os ligegyldigt, om
der blev gjort Lüttichau Uret, men ikke, om ri gjorde ham Uret.
Naar Larsen gennem sine Undersøgelser havde faaet den
Overbevisning, at Lüttichau var bleven skændet med Urette, skulde han
have dulgt sin Overbevisning og ladet Legenden brede sig uforstyrret:
det havde været en hyggelig Bevidsthed, han var kommet til at
gaa rundt med. Legendedyrkerne bebrejdede idelig Lüttichau, at han
ikke havde vist Ridderlighed. Charity begins at horne; de kunde
da maaske selv have vist deres Fjende Ridderlighed eller fundet
sig i, at Larsen gjorde det, eller i det mindste vist ham
Ridderlighed i deres Angreb. Hans Bog var et rent historisk holdt Skrift,
bygget paa et stort og taalmodigt Arbejde, stræbende efter at finde
Sandheden ud af det Stof, han havde kunnet skaffe tilveje. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
