Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. III. Socialdemokratiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
834
De tyske Rigsdagsvalg. 834
En Enhed, som besidder et saa solidt Grundlag, kan ikke let
rystes. De theoretiske Diskussioner, som optog Kongresserne i
Köln, Breslau, Hannover og Lübeck, har ikke formaaet at svække
den; det praktiske Stridsspørgsmaal, som frembød sig paa
Parti-dagen i Dresden, blev til intet, næsten endnu før det var stillet.
Deltagelsen i Magten er et Spørgsmaal, som, set fra et
socialistisk Synspunkt, er uendelig svært at løse. I Frankrig og
Italien, overalt, hvor de socialistiske Partier allerede har haft
Lejlighed til at bevise deres Principtroskab og deres politiske Dygtighed
ligeoverfor den af de herskende Klasser afhængige Regerings
Lokkerøster, har dette Spørgsmaal allerede givet Anledning til overmaade
mange Kontroverser, baade theoretiske og, som i Tilfældet:
Millerand, ogsaa praktiske. For Tyskland er det derimod egentlig
overhovedet i sig selv en Uting. For et Arbejderparti er det ganske
simpelt en Umulighed at tage Del i en feudal Regering, naar det
ikke med Hud og Haar vil overgive sig til dens Naade. At tage
Del i Magten i en kapitalistisk regeret Ståt, naturligvis med den
udtalte Hensigt at erobre hele Magten ved at Staten gradvis
gennemtrænges med Socialismens Idé baade i- sine Funktioner og sin
Grundtanke, det kan der naturligvis kun blive Tale om i et Land.
hvis Forfatning i stor Maalestok byder Grundlag for en mulig
For-fatningsforandring, hvis Statsret med andre Ord besidder Evnen til
at udvikle sig videre ad lovlig Vej. Men det er udelukket i
Tyskland, endnu mere end det er udelukket i de fleste øvrige
monarkiske Stater, i hvilke Kronen og et oligarkisk Herrehus — Senat
house of lords osv. — kan danne en forfatningsmæssig Modvægt
mod Folkeviljen og til enhver Tid kan lamme den ad fuldstændig
forfatningsmæssig Vej. Rent theoretisk — altsaa udtrykkelig bortset
fra den ene Løsnings Uudførlighed, saaledes som Sagerne staar —
strides følgende Tankegange med hinanden. Socialisterne af den
gamle Skole, Karl Marx’s og Fr. Engels Disciple, betragter Staten
som en ren Klassestat, der alene bestaar med det Øjemed, at sikre
de besiddende og herskende deres Besiddelse og deres Herredømme
overfor alle opadstræbende „homines novi". At Socialister
arbejdede med som Embedsmænd i denne Stats Funktioner, vilde altsaa
ikke kunne betyde andet, end at de fuldt ud tilpassede sig efter den
bestaaende Samfundsordens Rammer, thi de herskende tager kun
da Kætterne ind i deres Midte, naar disse er uskadelige. Derfor
er det heller ikke muligt at ville dele Magten med Bourgeoisiet.
En stykkevis Erobring af Magten er udelukket. Proletariatets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
