Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853 Jonas Lie og hans Læsere
Slags Mistænksomhed skyder frem imellem dem, de piner
hinanden med Tvivl, stundom med onde Ord, eller de kan gaa
haardnakket ved Siden af hinanden og tie, men under alt dette ryddes
Vejen imellem dem. „De har forskanset Dem saa imod mig i hele
Sommer med dette forbandede Kammeratskab og denne oprigtige
Søsterlighed", udbryder en af de dygtige unge Mænd hos Lie i det
Øjeblik, han frier — han taler paa de manges Vegne. Men er saa
alle Skanser faldne, da gaar det ogsaa let. Om saa ogsaa den
elskede staar og skærer Rullepølse og er lige ved at snitte
Fingerspidserne af sig for lutter Bevægelse — frem skal det: „Jeg er
ganske vis paa, at skal jeg nogengang ha’ en Hustru, jeg kan
være glad i, og som vil stride sammen med mig, saa maa det
være Dem, Kirsten Holst — og ingen anden! ... vil De ta’ mig,
Kirsten! — jeg er slet ikke vis paa, jeg ejer noget."
Saadan er Frierierne mellem dem, der duer til noget, bag hvis
Forelskelse der ligger to jævnbyrdiges Udvikling imod hinanden.
De andre, de, der giftes bort af praktiske Hensyn eller som gifter
sig selv bort uden Kærlighed, de forloves og hjemføres uden at der
spildes mange Ord paa det. Det er altsaa det første Grundlag.
Saa lader Lie Samlivet begynde, og han skaaner ikke de to for
noget, Maden skal staa paa Bordet, Forretningerne skal passes,
Børnene opdrages, alt lader han rykke frem og gro over de
frimodige Ord for saa at vise, hvor skønt og let det vilde blive, naar
han lukker hende ind i sin Gernings Hemmeligheder, naar hun
til Gengæld lader ham dele sit Liv, naar de begge udvikler sig
frit ved hinandens Side som to stærke Stammer, hvis Kroner
fletter sig ind i hinanden. Hvad Lie vil sige til Ægtefolkene, er
dette: tro blot ikke, at det daglige Liv er Elskovens Fjende.
Tværtimod. Hjemmets Fortrolighed er det eneste Samliv.
Saaledes sidder de om Lies Bøger: Drengene, de unge Døtre,
Hustruerne og Mændene. Hjemmenes Lamper har bag Skærme,
der gjorde Skæret dæmpet, lyst over disse Romaner.
Lie er altsaa Hjemmets Digter. Det er farligt at bruge disse
Ord; der er ingen, som er blevet misbrugt skændigere. Bag disse
Ord listedes ind i Husene en Mængde Litteratur, der i
Virkeligheden var Livets og Hjemmets Fjende. Hjemmets Poesi er en
ypperlig Handelsvare. Den ruller lysteligt over Boghandlerens
Disk: værsaaartig, Hjemmets Digte, smægtende Triller, hør hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
