Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
858
Jonas Lie og hans Læsere
store Manuskripter. Han skriver Nordlandsromaner og Søromaner,
nærmer sig forsigtigt Nutidsromanen efter at have forsøgt det lyriske
Drama — hans Publikum er usikkert, som han selv er usikker og
famlende. Saa kommer Livsslaven. Endnu et Eksperiment.
Et tungt Arbejde med et fremmed Stof, sikkert nok et Værk med
megen og betagende Alvor, men ingen levende Verden, ingen
Hvirvel, langt snarere en dokumenteret Anklage. Men samme
Aar kommer Omslaget. Samme Aar sker i Lies Liv det
Mysterium, hvor Frøkornet pludselig skyder op af Jorden, faar
Blomster og Frugt i en skøn og forunderlig Nat, der har Foraarets
Befrugtning og Sommerens Modnen. I Familjen paa Gilje
finder Lie sig selv.
Dette „Interiør fra Firtiaarene" er Gennemgangsleddet fra
Nordland og Nordsø og Nutid til det, som Lie kalder sin Tid, nu
følger En Malstrøm. Kommandørens Døttre, Et Samliv og
alle de andre, og nu skabes fra Værk til Værk den Lie’ske Stil.
Man kalder den Impressionisme, et Navn skal den jo have.
Den bestaar blot deri, at Lie fra at beskrive gaar over til at leve
med. Erindringerne, der længe har været stæmmet tilbage, fordi
der var saa meget andet i Romanen, som skulde passes, vælter
frem som en af de Elve, der driver Savmøllerne hos Lie. Og
nu snurrer pludselig alle Hjulene.
Kunsten bestaar i at fastholde alle de tusinde Smaating, der
skaber Familjelivet. Evnen er den, at Digteren kan være overalt
paa samme Tid. Han er ikke mere den enkelte, der gaar
omkring og iagttager, han er paa én Gang alle, hans Kunst er stærk
som Strømmen, der skal sætte Drivhjulet i Bevægelse, men
samtidig bøjelig som den, naar den villig lader sig opløse til tusinde
skinnende Funker af det hvirvlende Hjul.
I denne Fremstilling, der i det Ydre er saa kort, benyttende
smaa Sætninger, afbrudte Samtaler, Prikker og Streger, kan
Digteren faa Tid til at sige alt. Thi alt hvad der siges, tænkes og
handles hører saa ubrydeligt sammen, at Sammenhængen skabes
uvilkaarligt, ligesom de brudte Stumper af en hel Dags
Begivenheder og Samtaler bliver til en Enhed, naar man ved Aften tænker
tilbage derpaa. I disse Romaner er alt, hvad der kaldes
Forberedelse. Teknik, Omsorgen for at finde Scener og Optrin skudt
tilside af det, som er stærkere end alt dette tilsammen, af Livet.
Man aabner en af Lies Romaner og straks er man taget ind med
i Røret, saadan som den, der træder ind i en Kreds, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
