Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: Jonas Lie og hans Læsere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861 Jonas Lie og hans Læsere
er der steget en foraarsgrøn Jord til Gengæld for det Ragnarok,’
der opslugte det Handelssamfund, i hvilket Lie først troede, det
var hans Opgave at leve som handlende Person. Han fødes igen,
han ser som Aserne Agrene vokse
Fosser styrter,
Ørnen flyver.
Fra høje Fjæld
Fisk den jager –
nej, her var det nok en Maage som fløj. Den Dag, Lie blev
Digter, tog han en ny Verden i Besiddelse — Erindringens.
Da Lie blev 60 Aar stod han midt i sit rigeste Arbejde.
Vandt han langsomt sin fulde Styrke, synes den til Gengæld at
vare saa meget længere. Efter at han i Eventyrene Trold havde
forfrisket sin Fantasi ved at lade den søge ud i Folkeovertroens
unge og vilde Verden, skabte han sine alvorligste, strængeste
Værker: Niobe, Naar Sol gaar ned, og han skildrede med
gribende Skønhed Dyre Rein, den vilde Jæger fra hans
Ungdoms Skove.
Saa fulgte Naar Jærntæppet falder. For første Gang
vover Lie sig ud over Verdenshavet og har en Verden om Bord.
Krisen er ikke mere en Fallit i et Savbrug men selve Døden, den
ubarmhjertigt sanddru. Denne Bog er Lies dybeste og mest
omfattende. Den er paa en Maade afsluttende, fordi den indeslutter
alle Lies andre Bøger og egentlig først forstaas helt med dem som
Forudsætning. Men den er samtidig ved sit Liv, sin Lidenskab,
sin spændte Kunst en Bebudelse om, at han med usvækkede
Kræfter træder ind i sin høje Alder.
Poul Levin
Tilskueren 1903
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
