Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Kunstforeningens svenske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
868
Kunstforeningens svenske Udstilling
Skyer? Eller det forunderligt stille, festlige Billede af Galeasen, der
glider frem med majestætisk Værdighed og Skønhed? Men
Naturopfattelsens Friskhed og Varme er ikke ringere i andre af
Nordstrøms Billeder, f. Eks. Billedet af de urgamle Klipper i den milde
Aftensol. Sidst — men ikke mindst — bør Fortræffeligheden af
Nordströms Tegninger fremhæves. Med yderst simple Midler har han
ofte givet dem megen Skønhed i Farve og altid megen Styrke i
Stemning, fæstnet Indtrykket af Naturens Storhed ’og Alvor i sin
Gengivelse af Parkens frønnede Træer mod Aftenluftens blege
Flimmer, af Brændingerne mod Land, af Skyerne, der løfter sig
over de øde Klippeegne, af Træet, der i Høstvinden skælvende
plyndres for sine Blade, af Fiskerfartøjernes stilfulde Silhouetter
mod Solnedgangens Himmel. Nordström har Ret: Naturens Alvor
er dens bedste Skønhed.
Paafaldende besynderlig er den Tegnemanér, Nils Kreuger
har lagt over sine senere Arbejder. Han paasætter Farverne klare og
stærke, og søger senere ved Rørpennens Prikker og Streger og
Net at give dem Tone. Landskabet med de altfor haardt
konturerede drivende Skyer har ogsaa faaet en saa intens Farvestyrke,
at det paä enhver Udstilling vil være andre Kunstneres Billeder en
ubehagelig Nabo. Men smukkest er Billedet af Hestene, der søger
Kølighed. Motivet er udmærket valgt, og, hvad enten det skyldes
Kreugers ejendommelige Behandling eller ej, er det grundede Vands
brogede Farvespil her aldeles ypperligt gengivet. Ogsaa andre af
Kreugers Arbejder har udmærket Billedvirkning, særlig
virkningsfuld er Fremstillingen af Hesteflokken ved Ejendomsgrænsen. Kunde
man blot hæve sig til den Betragtning, at det er ganske ligegyldigt,
hvilke Midler Kunstneren har anvendt for at naa sit Maal! Sikkert
nok var ogsaa f. Eks. Segantinis Behandling meget sær. Alligevel
vil det være de fleste af os umuligt at forsone os helt med
Kreugers. Den har Karakter af Efterligning af Mosaikers Efterligninger
efter Billeder, og synes saaledes at gaa en unødvendig Omvej.
Den stiller Hindringer og Snarer for det nøjeste Studium af Farve
og Form. Værst er det dog, at den ikke vil synes os smuk, og
at Tanken om et kedsommeligt, næsten mekanisk Arbejde i
Overbroderingen med de sorte Streger vanskeligt lader sig afvise.
Dog, det skal erkendes, at Kreuger er naaet at blive noget for
sig selv som Maler og som Kunstner. Bruno Lilje fors er lettere
naaet til dette Maal. Hans store Styrke er hans enestaaende
Kendskab til Dyrelivet i svensk Naturs afsidesliggende Egne. Skarpere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>