Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - II. Den moderne Nationalismes Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891 Imperialisme og Kosmopolitisme
stig lavet, tvungent ved sig." S. 26: „Det slovenske Sprogs
Udvikling er en „Drivhusdyrkning"." S. 28: „Regeringen saa’ roligt
til paa, hvorledes fanatiske Præster og Kapellaner ophidsede de af
Naturen fredelige Bønder imod Tyskerne."
I tredie Linie kommer Turen til saadanne Folkeslag, som enten
kun flygtig eller ogsaa aldeles ikke har været under den tyske
Kulturs Herredømme.
Disse Tanker udvikledes allerede 18t>8 udforligt af Edwart Kattner
i hans Skrift „Preussens Beruf im Osten" (jeg citerer efter Schiern,
Nyere historiske Studier, 2, 203). „Fra det legitimistiske Standpunkt
har Preussen rigtignok ingen Ret", men med dette Princip har det
ogsaa i de sidste Aar afgjort brudt. Af historiske Hensyn har det
derimod en Ret („ein Anrecht") til de Erobringer, der skal gøres, idet
det nemlig forudsættes som givet, at Tyskerne i det nuværende Tyskland,
der kan betragtes som „den ideale Fortsættelse" af det ældre tyske Rige,
er historisk beføjede til at tage ethvert Land i Besiddelse, der nogen Sinde
har staaet under tysk Herredømme. .. . „Retten" findes dog fremfor alt i
den tyske Kultur. „Saa længe der har været Kulturfolk, har disse
nemlig gjort Erobringer, lige fra Fønicierne til Nordamerikanerne. Jo højere
Kulturen udviklede sig hos dem, desto videre udstrakte de deres
Omraade, hvad der aldrig gik for sig uden blodige Pander." Naar de
derved gør Indgreb i en fremmed Nationalitet, saa sker dog derved ikke
Menneskeheden nogen Skade, thi denne Nationalitet bestaar i Ukultur.
„Hvilken Ulykke det skulde være at ombytte sit eget Sprog med et andet,
der er højere udviklet, rigere udstyret med Aandstærker og videre
udbredt, er ikke let at forstaa og hører i alt Fald til de Ulykker, der kan
taales". Derimod maa man ubetinget frakende fuldstændig eller halvt
barbariske Folk en saadan Ret til at gore Erobring lige over for
Kulturfolk. Saadanne Folkeslag har ingen linjere Interesse at varetage, for
dem gælder det ikke om at sikre sig nogen Fremtid. Deres Fremtid
maa til deres egen og Menneskehedens Bedste bestaa i fuldstændig
Om-skabelse eller Undergang. Ønsket om at udvide sig betegnes for
saadanne Folks Vedkommende som „eine Lüsternheit, während den
Kultur-völkern das Bedürfniss, sich auszudehnen, zugesprochen werden muss".
— Ligesom det fra dette Retsstandpunkt i Almindelighed findes
utvivlsomt, at Tyskland, hvis det kun havde Magten dertil, var beføjet til at
inkorporere ethvert Omraade „i alle Verdensdele", hvor Tyskerne i
hundredtusindvis har nedsat sig „som Udbredere af Industri, Velstand,
Sædelighed, Menneskelighed, Kunst og Videnskab", saaledes falder det
ogsaa let at opgøre Regnskabet mellem Tyskerne og Slaverne. Thi „i de
slaviske Lande er og bliver Tyskerne Kulturbærere", og deres Ære kan
derfor ikke tillade, at de Millioner af Tyskere, der har nedsat sig blandt
Slaverne, bliver slaviserede. Derimod faar de slaviske Folk overhovedet
dette Vidnesbyrd: „Endskønt det Gode, som de har, næsten stedse
stammer fra os, besidder de dog endnu altfor meget nationalt, hvad der
omtrent falder sammen med Ukultur, og vi har umaadelige Goder forud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
