Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - III. Den moderne Nationalismes Praksis i Preussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893 Imperialisme og Kosmopolitisme
Aarhundredes Preussere er dette Standpunkt rigtignok forlængst
tilbagelagt. Efter deres Folkeret (jfr. Kattner) maa de citerede
Ord fortolkes paa helt andre Maader, f. Eks. saaledes, at naar en
Tysker ikke har Plads paa tysk Grund, saa kan han tage en Polaks
Grund og saa kan Polakken vandre ud paa den vide Jord. Eller,
naar det tyske Politi forbyder en Polak at sove i hans eget Hus,
saa kan han faa Lov til at sove paa den bare Jord.
Den Synsmaade, der gaar igennem Schillers Ord, er den samme
som ligger til Grund for det gamle Nationalitetsprincip, det fra
Napoleonstiden; det gik som bekendt ud paa, at enhver Nation,
ligegyldigt om stor eller lille, skulde have Lov til selv at bestemme,
hvilket Statssamfund den vilde leve i, og hvilket Sprog den vilde
tale og regeres paa. Disse Grundsætninger er forældede, har vi
lært af Kosmopolitismen. Ja, men nu er ogsaa Kosmopolitismen
kørt paa Pulterkamret, nu begynder vi paa Nationalitetsprincippet
om igen paa en frisk, — men bliv nu bare ikke forskrækket, —
denne Gang er det ikke dette gudfordømmelige Øllebrødsprincip,
der kastes i Grams til Per og Poul, denne Gang er det det rigtige,
fornuftige, humane Nationalitetsprincip, Imperialismen, det vil sige
Nationalitetsprincippet som Patent for Stor-Nationerne og særlig
for de pæne Mennesker inden for Stornationerne, for
Storkapitalisterne, Krupp, Stumm og Chamberlain. Rakket er Kanonføde.
Er der nogen, der tvivler paa, at dette Nationalitetsprincip er
humant? Hvor skulde det kunne være inhumant, naar det
forfægtes af den Nation, der er „die vollkommenste Wiedergabe des
menschheitlichen Ideals?" Eller kan Princippet være inhumant, naar
det doceres af en saadan Mand som Theodor Mommsen, der 1897 i
sit Opraab „An die Deutschen in Oesterreich" (Neue freie Presse,
31. Okt.) hævdede, at „Vernunft nimmt der Schådel der Gzechen
nicht an, aber für Schläge ist auch er zugånglich". Er ikke Mommsen
ellers kendt som human Freds-Talsmand (f. Eks. overfor Frankrig
efter 1870)? Ergo er Hasselkæppen et humant Fredsmiddel.
Eller kan et Princip være inhumant, der prædikes af Teologer
og med Bibelsteder? Efter Przeglad Wzechpolski (Fællespolsk Revue,
1900, Nr. 8, August), blev der i 1900 afholdt et Møde i
Greifs-walde af omvandrende Agenter for Hakatisterne, d. v. s. en mod
Polakkerne rettet Forening; i denne Forsamling, hvori der var
mange Professorer, tog bl. a. ogsaa en teologisk Docent Letzius til
Orde. Han kaldte sig „Guds Ords Tjener", og idet han til Tekst
valgte Salomons Ord „Lader os ikke være altfor vise og altfor
Tilskueren 1903 •>’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
