Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofus Larsen: Vore Folkevisers Form og Overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
911 Vore Folkevisers Form og Overlevering
og selvstændigt kunde skyde i Vejret fra den ryddede Jordbund,
gik Aarhundreder hen.
Kun to Lyspunkter skinner i dette Mørke med dobbelt Glans:
Saxos Danmarkshistorie og Folkeviserne. Men det første Arbejde
var ikke bestemt for Folket og forblev længe en død Skat; thi
kun Kirkens Mænd forstod Latin. Tilbage staar da Folkeviserne
som eneste Tolk for Stemningslivet Aarhundreder igennem, og det
Spørgsmaal bliver dobbelt brændende: Hvorledes kunde vor
fattige Jordbund frembringe saa fin og gennemtænkt en Kunstform —
og vel at mærke kun denne ene? Eller hvis den ikke selv har
frembragt den; hvis den er indført andetsteds fra, hvor skal vi
da søge dens Hjemstavn og Vugge?
Det er ikke til at undres over, at man i forrige Aarhundrede,
før det nødvendige Materiale til Spørgsmaalets Afgørelse var
fremdraget, kastede Blikket paa Landets hedenske Fortid og søgte
Gaadens Løsning dér. Det var jo hævet over al Tvivl, at der
dengang havde eksisteret en national Digtekunst beslægtet med
den, der noget senere udfoldede sig i Norge og paa Island. Man
gættede da paa, at den middelalderlige Folkevise var et Rodskud
fra denne fældede Stamme, og, skøndt Overgangsled ikke lod sig
paapege, mente man dog ikke blot i Indhold, men ogsaa i
Versemaal og Form at kunne paavise en vis Overensstemmelse.
Da man senere hen blev klar paa, at Dansen, der jo stod i
saa nøje Forbindelse med vor middelalderlige Folkevise, var ukendt
som Folkeforlystelse i Norden ikke blot i den hedenske Tid. men
endog i de første Aarhundreder af den kristelige, opstilledes den
Teori, at Dansen var et Element, som Nordens Folkeslag i
Middelalderen havde laant fra keltiske og romanske, med hvilke de paa
saa mange Maader, krigersk og fredeligt, stod i Berøring. Men
Visen, der hørte til Dansen, var ikke desto mindre for det episke
Hovedpartis Vedkommende af nordisk Oprindelse: kun den lyriske
Indledningsstrofe med det deraf afledede Omkvæd var et Laan fra
fremmede Danseviser.
Dog heller ikke denne Opfattelse kan forsvares. Ved dette
tilsyneladende saa retfærdige Skifte mellem „fremmed Folk og egen
Æt" faar de første alligevel langt mindre, end der med Rette
tilkommer dem. Nyere Forskninger har nemlig gjort det klart,
at den nordiske lyrisk-episke Dansevise er en Kunstform, der helt
og holdent er laant fra det Land, som i Middelalderen var Europas
Læremester paa Litteraturens Omraade: Frankrig. Her udviklede
58*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
