Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Clausen: Brevet som litterær Ejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935 Brevet som litterær Ejendom
at det er Indholdet, men ikke Formen, der bliver afgørende. Han
kræver ogsaa, for at der kan tilkendes Brevskriveren Forfatterret,
at hans Breve maa fremtræde „som selvstændige til almindelig
Tankemeddelelse egnede Aandsværker", de maa indeholde
Rejseskildringer, videnskabelige eller æstetiske Udviklinger, men han
udelukker alle faktiske Meddelelser eller Forespørgsler om private
Forhold, Tilbud og Instruktioner. Naar Modtageren publicerer
saadant Stof uden Hjemmel, bliver det strafbart efter Straffelovens
§ 220 (Krænkelse af Privatlivets Fred), men indeholder efter
Professor Torps Mening ingen Krænkelse af Forfatterretten. „Derimod
— lyder hans Ord videre — vil Sagen ved rent private Breve
stille sig anderledes, naar der er Tale om Samlinger af Breve.
Saadanne kan, hvad enten de blot er Breve fra én Person eller
Brevvekslinger, ganske have den Karakter som individuelt
Aands-værk, at de maa falde ind under Lovens Begreb „Skrifter" og
nyde Beskyttelse som saadant, idet de kan give samlede Billeder
af Personer eller Forhold, der har selvstændig Betydning." Denne
Understregen af Samlingens Betydning, hvor det hele er
redaktionelt ordnet ud fra visse bestemte Synspunkter, hvad der altsaa
skal give Forfatterret, er ogsaa ganske det almindelige tyske og
schweiziske Syn paa „Urheber-Retten." Men det synes os ikke
derfor at blive rigtigere, tværtimod næppe at gøre Sagen klarere.
Thi hvis man ikke mener at kunne tilstaa de enkelte Breve a,
b, c, d osv. Forfatterret, forstaas det ikke let, hvorfor den
kan tilfalde a + b + c + d, blot fordi de optræder samlede.
Et saadant Samlingens Princip, der forlener Ting med
Egenskaber, de ikke før besad, er dog noget ret ejendommeligt.
Man misforstaa ikke dette, som om det var denne lille
Afhandlings Tanke at ville underkende Forfatterret og
Forfatterskab for en saadan Samlings Vedkommende; men vi naar til det
samme Resultat ad en helt modsat Vej: naar Samlingen bærer
Forfatterretten i sig, er det helt simpelt, fordi hvert især af dens
mange Stykker hviler paa samme Ret. Med andre Ord hævdes
her, at ethvert som helst Brev — det være stort eller lille, godt
eller daarligt skrevet, det indeholde videnskabelige eller
Forretnings-meddelelser — kan falde ind under Forfatterrettens Begreb og fra et
retsligt Synspunkt kan behandles efter de herhen hørende Regler.
Da i 1850 Benjamin Gonstants Breve til Mme Récamier udgaves,
aabnede Constants Arvinger en Proces i denne Anledning; Retten
gav dem Medhold og anerkendte det Forbud mod Brevsamlingens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
