- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
943

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Clausen: Brevet som litterær Ejendom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

943 Brevet som litterær Ejendom



Hensyn til den materielle Ejendom, men glemmer, at Brevets
Dobbeltnatur ogsaa involverer en immateriel.

Et Eksempel vil bedst kunne oplyse, hvilke ubehagelige
Konsekvenser det kan have, hvis der ikke gives et Biblioteks Styrelse
Hals- og Haandsret over de Breve, der er det skænkede.

Den gamle Politiker X, der dør ved Begyndelsen af det
tyvende Aarhundrede — tænker vi os — men har gjort en stor
Del af det politiske Felttog med i det nittende, været inde i
Provisorietidens Intriger m. m., efterlader sig en stor Samling
Breve, hvoriblandt mange fra afdøde, men ogsaa adskillige fra
nulevende yngre Politikere, der maaske ikke alle ubetinget kan
anses som et Pius i disses Karakterbog. I hans Testamente er
det bestemt, at hans samlede Breve af Boets Eksekutorer skal
overgives et af de offentlige Biblioteker, paa det Vilkaar, at
Brevene maa være tilgængelige her ti Aar efter hans Død — lad os
sige 1913 — men ikke før.

Dette har den gamle Herre Lov til at bestemme, men er det
mon ogsaa forsvarligt af et Bibliotek at modtage hans Gave, hvis
ikke Vilkaarene for Overdragelsen lader sig lempe, navnlig
saaledes, at Fristen for Brevenes Offentlighed udstrækkes noget længere ?

Lad os forfølge Sagen videre og se, hvad der kan ske, hvis
Biblioteket i Henhold til Testators Ønske gør Brevene tilgængelige
i 1913. Paa dette Tidspunkt lever fremdeles adskillige af Brevenes
Forfattere. Brevene forlanges til Gennemsyn paa Bibliotekets
Læsesal, hvilket ikke vel kan nægtes, naar de officielt er gaaet ind i
Samlingen. Vedkommende Gransker bliver ved Læsningen bekendt
med en Del for nulevende Personer stødende eller ubehagelige
Enkeltheder, A har udtalt sig om B. paa en for B lidet
smigrende Maade osv., men baade A og B lever endnu. Dette nøjes nu
maaske denne Gransker med mundtligt at kolportere videre —
Sladderen har fat deri. Er dette nu Krænkelse af Privatlivets Fred, Brud
paa Brevhemmeligheden, Misbrug af Fortrolighed, eller hvad man
nu vil kalde det? Dette vil det i hvert Fald ikke altid kunne kaldes, da
det jo her er en Tredjemand, der ikke staar i noget Forhold til
eller har nogen Forpligtelse over for nogen af Brevskriverne, der
er den skyldige. Værre stiller derimod Sagen sig for ham, hvis
han afskriver og udgiver Brevene og derved sætter A og B i det
offentliges Gabestok. De maa begge kunne anklage ham for at
have gjort Indgreb i deres Forfatterret eller i deres Privatliv. Den
uforsigtige vil utvivlsomt fremføre til sit Forsvar, at naar et offentligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free