Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Lassen: Højres Metamorfose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Højres Metamorfose
947
Mit Udgangspunkt er, at man anerkender Realiteten af det,
der skete d. 23. Juli 1901. Hvis man endnu ikke er videre end at
betragte dette som et Personskifte — hvis man endnu tror, at den
Begivenhed kun betød, at Kongen for en Gangs Skyld vilde prøve
med Venstremænd, men at den i øvrig ingen Konsekvenser havde,
saa er Diskussion umulig. Man kan gerne more sig med at
paastaa saadant noget. Man kan gerne haardnakket hævde, at vi
har ikke faaet Folketingsparlamentarisme. Livet vil dog herefter
forme sig saaledes i Danmark, at Regeringen er dér, hvor den
almindelige Valgrets Flertal er. Det Tag, Bønder, Borgere og Arbejdere har
faaet i Statsstyreisen 1901, det slipper de ikke. Man kan godt
sige, at de 3 Lovgivningsfaktorer staar over for hverandre som
hidtil. Faktum bliver dog, at den Myndighed at lede Statens
Administration herefter kun vil blive overdraget Folk, som har
Folketingets Tillid. Og hermed er det givet, at Magten er flyttet over ad
Folketinget til. Men naar Magten er flyttet, saa maa Højre flytte
med, hvis det nogen Sinde mere vil have Magten. Det maa flytte
fra Landstinget over til Folketinget. Der har nylig i Højre været
stor Glæde over de to Landstingsmandater, Partiet vandt ved
Su-pleringsvalget. Jeg forstaar ikke, at Glæden var saa stor. Thi
det hjælper ikke Højre til at komme til Magten, selv om det faar
30 Mandater i Landstinget. Kun ved en Afstemning i Folketinget
kan Højre bringe dette Ministerium til Fald.
At Højre flytter fra Landsting til Folketing, vil sige, at det
maa flytte fra Godsejerne, Embedsmændene, de rige i Byerne til
de Befolkningslag, man i gamle Dage kaldte Almuen. Ikke, at
Godsejerne, Embedsmændene og de rige ikke skulde blive ved at
være Højremænd. Det ligger altfor naturligt for dem. I afgørende
Situationer vil disse Samfundsklasser ogsaa kunne være af yderste
Vigtighed for Højre; de øver ifølge deres Stilling stor Indflydelse,
ogsaa paa den almindelige Valgret. De vil vedblive at være
Højres Livgarde. Men vil Højre have en virkelig Hær, maa det søge
sit Infanteri mellem Smaaborgere og Smaabønder. Det er meget
kortsynet at tro, at det er en Svaghed for Venstre, at
Rigsdags-partiet rummer saa mange Bønder. Det er tværtimod en stor
Styrke. Højre maatte ønske, at det havde nogle konservative
Bønder. Nu er det vanskeligt at faa nogle; thi konservative Bønder
eksisterer omtrent ikke. Og hvis Højre vedblivende ikke kan øjne
Mulighed for Sejr i en Landkreds, uden at det nødvendigvis skal
60*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
