Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Dall: Anarkisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•956
Anarkisten
Nu er den vaagnet, vokset til en Jætte;
som Dombasunen runger nu dens Røst;
den tror mig død, vil vække mig af Døde.
Og Rædslers Hav af uophørlig Hylen —
ét Bølgeslag begnaved alle Sjæle
i bundløst Vanvid, ramtes / som jeg.
Det er paa høje Tid, det faar en Ende.
Min Himmel alt begynder at forpestes
af Sjæleaadslers Stank dernedefra.
Nu vil jeg rense Jordens Krop, bort fejer
min Kost det Skarn, den mødig slæber paa.
Hen vejrer jeg i Intethed enhver,
som øver Løgn, med Uret er paa Færde;
retskafne kun skal Jorden taale, bære!"
Det mumled mørkt i Dybet af min Sjæl:
Du kommer sent, forsilde vist for mig.
Af ulvehungrig Tvivl, om du var til,
af Febertørsten efter Ret og Skel,
af Had er mer end halvt min Sjæl fortæret.
Dog, hvad er jeg? — du kom, du være priset
Jeg stirred tavs ind i mit Indres Øde. —
Saa sanked frem jeg der, som bedst jeg kunde,
med Hænder, der næppe vidste, hvad de gjorde,
min sidste Rest af Villie til at leve.
Som naar fra Lejet rejser sig en døende,
og raver frem igennem Dødens Dæmring,
slæber sig ud at skue Solopstandelsen
endnu en Gang, forinden Øjet brister.
Da var det, medens tankedød jeg sad,
som gød den atter gudopfyldte Himmel
en Strøm af Dugg, husvalelsebesvangret,
og nyfødt Lys, med Liv og Lykke mættet,
ned over dig, min Sjæl af Nat og Ørken! —
Det første Drag af Saligheden, siden
din Ungdom døde — den, som drømte sødt,
indtil den, Fugleungen lig. fik Øjne,
og saa, og dræbtes bråt af Sorg ved Synet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
