Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Dall: Anarkisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•960
Anarkisten
Hærskarers Gud, hvor har du vel min Hær? —
den Storarmé af alle Jordens Folk,
hvorom vi drømte — ak, og blev saa faa! —
Og faar jeg Tid? — du véd, at alt imorgen,
naar Fængslets Ur med otte Raab har mældt,
at Timen er der, skal jeg vies til Galgen."
Og Svaret dæmpet lød: „Dit Liv er mit,
og ingen Vold faar Lov at røre ved det.
Se, Laas og Slaa jeg bød at gaa til Side
for dig, og Lænken slippe skal sin Fangst.
Men Søvnens dunkle, uglebløde Vinger,
der lægger lindt sig om den trættes Lemmer,
vil vorde Jern og holde Vagten fangen.
Snart er der ingen Fanger mere til.
Snart brister alle Lænkerne paa Jorden,
og alle Fængslers Døre ville fare
forfærdet op med Gaben. Gaa din Gang.
En Storm af Ild, hvis Vælde intet standser,
del vorder du. Jeg tager Krigens Kræfter —
thi Krig skal aldrig skænde Jorden mer —
og Pestens med — ti den skal have Hvile —
og giver dig dem, at du ej skal trættes.
Jeg lægger Lynet i din højre Haand;
af denne Sol, jeg holder her i min —
den friske Frugt fra Himmeriges Have —
jeg presser, drypper Klarhed i dit Syn,
at hvert et Bryst maa være af Krystal
for dig, og ej du fejler noget Maal.
Og Himlens Ild skal strømme fra din Tunge,
saa dine Brødres Sjæle, ret som Blomster,
der vented blot paa Væde, springer ud.
lig Lueliljers lyse Legioner,
og alle rene Hjerter brænder højt
som Bavner rundt paa Jorden for det Gode!"
Mod Gulvets Stene ringlede der Lænker —
min Haand, min Fod af Jernets Vold var friet.
Jeg famled hen til Duren — den var borte.
Ved Porten stod med aaben Favn min Frihed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
