Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - V. Den moderne Nationalismes Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imperialisme og Kosmopolitisme
5
Jeg har ovenfor søgt efter Evne at godtgøre, hvorledes
Imperialismen er en direkte Profit for Storborgerne. Lad os nu se
lidt paa, hvad den bringer Sraaaborgerne.
Der er unægtelig ingen Tvivl om, at naar Kapitalisterne parterer en
„minderwerthig" Nationalitet, saa bjerger de ikke alle Stykkerne til
sig selv, — nej, de gemmer virkelig noget til Smaaborgerne og det
endda somme Tider nogle rigtig pæne og fede Ben. Jeg skal nævne
nogle af de Smaaborgere, der nyder godt af Storborgernes
Ædelmod. Der er f. Eks. Kromanden, der faar Bestalling mod Løfte
om aldrig at laane de „minderwerthige" Hus til et Møde. Der er
Smaabladsredaktøren, der for Judaspenge optræder som de
„minder-werthiges" sande Ven for at provocere, vildlede og forraade dem.
Der er den statsunderstøttede Smædeskriver, der systematisk
tilsøler den „minderwerthige" Nationalitet for at nedbryde dens
Selvagtelse. Der er den faglærte Angiver, der opsporer
Majestætsfornærmelser og Krænkelser af Herskerfolkets Nationalfølelse. Der
er Skillingsadvokaten og Lommeprokuratoren, der spekulerer i
Angiverens Virksomhed og i den almindelige Retsusikkerhed, som
opstaar ved Modersmaalets Udelukkelse fra Retsplejen og fra det
offentlige Liv. Der er endelig den fordrukne Landstryger, der
optræder snart som Vidne for Angiveren, snart som stemmeberettiget
gesinnungstüchtig Borger ved Valgurnen, snart som faglært
Arbejder til beredvillig Erstatning for den „minderwerthige"
Befolknings Landsmænd, der ekspederes paa Porten af Gendarmerne.
Det er jo unægtelig temmelig mange og et smukt Kompagni af
Hædersmænd, ikke sandt?
Men hvad bliver der af Resten af Smaaborgerne? Hvad faar
de af Stegen? Jo riet er snart sagt: til Løn for at have ageret
(sagtens Th. Hrix): „Det sl.-h. Storborgerskab i Forening med nogle
Aandsfræn-der fra Professorernes, Præsiernes og Embedsmændenes Kredse følte Tørst efter
større Profit. De tænkte at høste større Fordel, naar de tre Hertugdømmer
udgjorde et eget Udsugningsoniraade, en egen si. h. Ståt . . . Med dette Maal for
Øje agiterede man hos Bønder og Borgere. Til dette Formaal hentede man ud
af det raadne Kammer, fuldl af ældgamle Overenskomster og Akter, det Eventyr,
at en Efterkommer af det danske Kongehus paa Spindesiden aldrig maatte regere i
Hertugdømmerne. Med dette Formaal for Øje opdagede man en Kærlighed til
tysk Sprog og Nationalitet, som man ellers slet ikke havde vidst. Saa agiterede
man med Eventyret om Mandsstammen og de i Forretningsøjemed saa brugbare
nationale Fraser, indtil man havde ophidset Folket, fremmanet Sværmeriet for
del havomflydte Slesvig-Holsten i Tyskland og Skandinavismen og skarpere
Samlingsbestræbelser i Danmark."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
