Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: To Bøger om Florents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Bøger om Florents
999
øvrigt erDonatellos overstadige Beundrer, ikke har synderlig meget
træffende at sige om ham. Den egentlige Drivfjeder i hans rastløse
Produktion, det der griber en moderne Betragter saa stærkt om
Hjærtet, var vist en dyb indre Fortvivlelse, der i hans
Ungdomsarbejder forhærdede sig til Trods og Harme, senere vældede frem
i Vrede og Foragt, og endnu senere spredte sig i mægtig
Lidenskabelighed. Men herom har Bogen ikke et Ord.
S. 78 f. Om Masaccio, der nu i 500 Aar er bleven betragtet
som et af Malerkunstens største Lys, hedder det, at „det, han
beretter, rager ham ikke i mindste Maade". Der sættes ikke noget
Spørgs-maalstegn ved; det er en ganske afgjort Sag. Hans Adam og Eva
i Brancacci-Kapellet er „fortegnede" og „slappe" og „løse i alle
Ledemod", „flove" og „udtryksløse". Det er i hvert Fald ren
Besked. Kunstnerens Genialitet viste sig — siges der — ikke i,
hvorledes han gjorde dem, men at han gjorde dem. Har
Billedkunsten nogen Sinde fremstillet Adam og Eva med Klæder paa?
Billedet af Tabithas Opvækkelse, der i gunstigste Fald er et
Arbejde af Masaccio fra hans Umyndighedsperiode som Kunstner,
benyttes til at daske Kunstneren lidt med om Ørerne. Den
stakkels Maler maa saaledes høre ilde for et Kunstværk, som han
maaske slet ikke har malet. Om de gribende og storladne, sikre
Billeder af Masaccio sluttes der saa med disse Ord: „Og saa er
der Peter, som helbreder syge ved at kaste sin Skygge paa dem,
og Peter uddelende Almisser. To ganske interesseløse Billeder.
Dermed er vi færdige med, hvad der sikkert kan tillægges
Masaccio af hele Billeder." Ja nu er Lyset slukket, det Malerkunstens
Lys, der har funklet saa klart, og ved hvilket Italiens Kunstnere
i Aarhundreder har varmet sig og er blevet seende. Man
begynder ordentlig at gyse paa de arme Kunstneres Vegne, hver Gang
en ny tages under Behandling.
Den, der inde i Kapellet har gjort sig klar over, hvad
Masaccio kan tage Ansvaret for, og hvad ikke, synes dog maaske, at
han aldrig nogen Sinde har set saa magtfulde Billeder af Kristus og
Apostlene som Masaccios. Skønt de er fuldt virkelige, staar saa
fast paa deres Ben — bemærker Vasari — som ingen tidligere
Figurer, er de ved deres Præg af Uverdslighed hævede højt op over
det Smuds, den Lavhed, den legemlige Elendighed, der omgiver dem.
De blev i lange Tider ansete som Aabenbaringer af Kunstnerne;
Raffaels Apostle i Tapeterne nedstammer fra dem. Gid dog
Masaccios ilsindede St. Peter, efter at have helbredet syge ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
