Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Hey: Victor Bendix i Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Victor Bendix i Berlin
1005
Fordeling mellem Klaver og Orkester af karakteristiske Klangblandinger,
den intime Udveksling af Motiver, kort sagt alt vidner om en af den
fineste Skønhedsfølelse udsprungen Skaberkraft. Den anden Sats af det
storstilede Værk (Intermezzo) er af en ubeskrivelig skøn, af Poesi
gennemtrængt Helhedsvirkning: en drømmende Improvisation, der ligesom
aabnede et Indblik i de Foredragendes Sjæleliv. At under Mesterens
personlige Ledelse denne Sats aabenbarede sit intimeste Stemningsindhold klart
og fuldt, behøver ikke at bemærkes; ligesaa lidt, at den fortræffelige
Kunstnerinde i et og alt opfyldte den sidste Sats’s overvældende tekniske Krav.
Under Indtrykkene af det helt igennem originale Værk steg de
Tilstedeværendes Jubel til gentagne Fremkaldelser af Komponisten og hans
aandsbeslægtede Fortolkerske. Uden Tvivl vil Værket snart pryde vore
Koncertprogrammer som en fremragende Forøgelse af vor fornemmere
Klaverlitteratur. De følgende Sangforedrag, som gav nye Prøver paa
Komponistens Sanglyrik, gjorde sig meget smukt gældende gennem Frk.
Hertha Dehmlows forstaaende Foredrag, nogle af dem maatte gentages.
Det varigste Indtryk paa poetisk anlagte Sind gjorde en lille Sang af Th.
Moore: „Aftenklokken"; dens simple sjælfulde Melodi med det stadig
tilbagevendende, fjerne £ f holdt Tilhørerne fangne i fortryllet Lytten.
Koncerten sluttede med et større fantasifuldt, livsprudlende Musikstykke i
symfonisk Form: „Sommerklange fra Sydrusland" (D-dur, Op. 20). En
musikalsk Transformation: skandinavisk Musikfølelse skildrende slavisk
Folkeliv paa den inest træffende Maade med overmaade karakteristiske
Udtryksmidler. Enhver Sats vidnede om Komponistens aandfulde
Iagttagelse. Hans egen nationale Selvfornægtelse lykkedes ham derved i den
Grad, at Flertallet af Tilhørerne faktisk holdt Symfoniens yderst
interessante, skarpt udprægede Motiver for at være russiske Folkemelodier. Selv
Kritiken begik til Dels demie Fejltagelse. I hvert Fald har Komponisten
ved sit med Bifald modtagne Værk bevist, at han ikke skaber Kunst ud
fra en udelukkende skandinavisk Følemaade og med den nationale
Særejendommeligheds musikalske Udtryksmidler, men at han øser af den
Skønhedens fælles Urkilde, som hver Nation har at holde fast ved som en
uafhændelig Arv. Denne Vej kunde føre os til en international Kunst.
Den tredje Koncert bragte os — var det tilfældig eller med
Hensigt — helt nye uanede Indblik i denne mangesidige Mands
produktive Aandsliv. Medens den af ham selv spillede store Klaversonate G-mol
(Op. 26) viste, hvordan hans musikalske Tankerigdom tog Form paa
Klaveret, som han behersker med eminent Teknik og med sine smaa
Hænder véd at lokke orkesteragtige Virkninger frem af, saa gav den følgende
Sangeyclus „Visne Blade. For en Kvindestemme" endnu meget
interessantere Indblik i det uudtømmelig rige indre Liv hos en Kunstner, hvis
fornemme Natur med Flid har undgaaet Berøringen med Offentligheden, for at
(som jeg senere erfarede) hans Værker ikke skulde prisgives en
uforstandig Behandling. Er dette nu personlig Egoisme eller Feighed? Hverken
det ene eller det andet. Bendix er et Menneske, der lever mest et indre
Liv, er tin og sky Natur, for hvilken personlig Ærgerrighed er noget
fuldstændig fremmed, uforstaaeligt. Men gør hans gunstige
Livsomstæn-digheder ham end ligegyldig for materiel Vinding, skylder han dog sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
