Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Herbert Spencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Herbert Spencer
er den Udvidelse, han gav Empirismen, da han . i første Udgave
af sin Principles of Psychology (1855) hævdede, at det vel var
umuligt at forklare det enkelte Menneskes Evner og Egenskaber
af de ydre Forhold, under hvilke det lever, men at hele Racens,
og tilsidst hele Menneskeslægtens Evner og Egenskaber til sidst var
at forklare af de ydre Forhold, under hvilke deres Udvikling var
sket. Han udvidede altsaa Empirismen til at gælde Slægten, ikke
blot Individet. Hvert enkelt Individ medbringer i sin oprindelige
Konstitution indre Betingelser, paa hvilke det beror, hvorledes de
ydre Forhold kommer til at virke paa dets Udvikling. Men hvad
der saaledes er oprindeligt for det enkelte Individs Vedkommende,
det er erhvervet i Slægten, under dens Udviklingsgang i
Vekselvirkning med Omgivelser. Paa denne Maade mente Spencer at
den tyske Tænknings Synsmaade, ifølge hvilken al Udvikling hviler
paa indre Betingelser, kunde komme til sin Ret, medens dog den
engelske Grundtanke om alle Evners og Egenskabers Udspring af
Erfaringen beholdt det sidste Ord.
Det er interessant, at denne Teori er udtalt af Spencer før
Udviklingshypotesen gennem Darwins berømte Værker kom til at
beherske Tankegangen. Før Udviklingshypotesen havde faaet
Kurs i Videnskaben, havde Spencer )ier allerede udtalt en af dens
vigtigste Anvendelser. Hans eget Studium af Geologi og Biologi
havde iøvrigt allerede ført ham til Antagelsen af Arternes
Opstaaen gennem naturlig Udvikling. I en lille Afhandling fra Aaret
1852 har han sammenstillet de Grunde, der kunde tale for denne
Antagelse. Det nye, Darwin bragte, var jo især Kampen for
Tilværelsen (eller som Spencer senere kaldte den: de mest egnedes
Overleven, the survival of the fittest) som Udviklingens vigtigste
Betingelse.
Det var og blev Udviklingsbegrebet, som Spencers Tænkning
kredsede om. I sit første betydelige Skrift Social Statics (1850)
opfatter han (under Paavirkning af Coleridge og Schelling)
Udviklingen som fremkaldt af en indre Trang. Men hans Studier førte
ham mere og mere til at lægge Vægt paa de ydre Betingelser, og
det blev hans Livs Hovedopgave at give en Analyse af
Udviklingsbegrebet og dets Betydning paa de forskellige Erfaringsomraader.
Som de væsentlige Kendemærker, Begrebet Udvikling indeholder,
fremhæver han Overgang fra en mere ensartet til en mere
forskelligartet Tilstand, — Overgang fra Spredthed til Koncentration, —
og Overgang fra Ubestemthed til Bestemthed. Han har i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
