Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TROEN PAA NATUREN
kan synes utroligt, men det er ikke desto mindre
sandt: midt i det nittende Aarhundredes højeste
Kul-ir, i den moderne Videnskabs fulde Dagslys dukkede
<!er frem en ny Form af gammel religiøs Overtro,
£e mægtig betagende og lige forblindende som Troen
paa nogen af de gamle mytiske Guder og Gudinder.
Den udgik fra nogle af det nittende Aarhundredes mest oplyste
Mænd. Den udbredte sig og vandt Tilhængere i de mest
fremskredne Kulturlande. Den blomstrede i Lysskæret fra den frie
Forskning. Ikke en Skyggeplante fra en barbarisk Tid, men en saftig
og solglad Urt, som syntes at opsuge Lyset fra selve den nyere
Videnskab.
Den opkaldtes efter Naturvidenskaben og udgaves for dens
kunstbegavede Datter: »Naturalismen", le naturalisme. Dette Navn
betegnede for Zola den naturvidenskabelige Digtning.
I Løbet af et Slægtled havde Naturalismen oversvømmet alle
Kulturlande, især fra Begyndelsen af 1880-Aarene. Den blev
forkyndt og troet som en soleklar Sandhed. Der rejstes Altre for den
gamle og altid unge Gudinde i modige eller trodsige unge Hjerter.
Digtere og Kritikere kappedes om at udbrede Troen paa Naturen
som den store og almægtige, den alt bestemmende.
.Naturen", siger Taine (Nouveaux essais de critique et d’histoire)
— idet han omskriver Marcus Aurelius — „er et enestaaende
Væsen, un étre unique.......Den alene har Ret til at eksistere. Jeg
lever alene for at aabenbare dens Magt.....At gore Modstand
eller beklage sig (over Naturens Vilje) er barnagtig Daarskab.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
