Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Troen paa Naturen
disse Folk det mest interessante. Men denne Smag for ideelle og
litterære Orgier var jo ikke noget nyt. Det var en Fortsættelse af
en gammel Kultursygdom, udsmykket med delvis nye Teorier.
Ikke alle Naturalismens Tilhængere var vel lige religiøse eller
virkelig naturfromme. Hos Zola laa der utvivlsomt noget af en
virkelig Fromhed til Grund. Noget, som var i Slægt med den
gamle, store Naturdyrkelse. Men det er sandsynligt, at hos mange
andre blev denne Naturdyrkelse nok saa overfladisk. Det kunde
være bekvemt at anse alle vore Handlinger for naturbestemte og
alle vore Tilbøjeligheder for lige naturlige. Taines bevingede Ord
om Dyder og Laster som naturlige Produkter i Lighed med Vitriol
og Sukker kunde bruges til at dulme en saar Samvittighed eller
gøre en robust Samvittighed endnu mere tykhudet.
Forestillingen om Natur-Nødvendighed kunde bruges til
Støtte for dem, som vilde tage sig Friheder. Den tilsyneladende
videnskabelige Lære om, at det, som sker, sker med Nødvendighed,
og at der fra et højere videnskabeligt Synspunkt ikke er nogen
egentlig Forskel mellem godt og ondt, var sandsynligvis ikke
usmagelig for dem, som vilde nyde Livet uden Skrupler. Af Tanken
om Drifternes naturlige Suverænitet kunde der laves en tøjelig og
føjelig Samvittighed.
Den nye naturalistiske Visdom vendte op og ned paa det gamle
Sagn. Det er ikke længere nu med Kundskabens Træ, som
dengang da Slangen sagde til Kvinden: „I skal visselig ikke dø; thi
Gud véd, at paa den Dag I æder deraf, skal eders Øjne oplades,
og I skal blive ligesom Gud i at kende godt og ondt." Det synes,
som om Forholdet pludselig har forandret sig. Paa den Dag vi
æder af Naturalismens nye Kundskabstræ, skal vi blive ligesom
Naturen og ikke kende Forskel paa godt og ondt.
De, som aad af den gamle Kundskab, mistede deres Uskyldighed.
Men de lykkelige unge Mennesker, som aad af den nye Kundskabs
Æbler, vaagnede op, og befandt sig i en ny Uskyldighedstilstand.
Intet Under, om mange spiste med Begærlighed.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
