Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Hvorledes jeg arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Hvorledes jeg arbejder
Tilværelsen med sit Kundskabens Træ paa godt og ondt sank i
Jorden, og mit Livs Hændelser og Iagttagelser, Glæder og Sorger
var blevne til ei rent og skært Fantasiindhold og Arbejdsstof, hvoraf
jeg formede mine Skikkelser og Stemninger i en Verden, fuldkommen
fremmed for godt og ondt. Dér hersker kun en Stræben, som
bærer hele Arbejdet og gaar ud paa, inden for den valgte Form,
at naa det udtømmende og færdige.
Jeg har aldrig forstaaet Fordringen til Moralitet i Kunst, saa lidt
som til Nytte i Videnskab eller en æstetisk Paaklædning af Moralen.
Kunsten taler til en Menneskene iboende Anskuelighedstrang,
Videnskaben beror paa Driften til Erkendelse; Moralen vil give
Regler for Menneskenes sædelige Liv, Nytten hjælpe dem i deres
praktiske Gerning — de to store Grupper har bestandig syntes mig
lige væsensforskellige og lige uundværlige.
Men jeg begriber saa udmærket godt, at ligesom vi Mennesker
kan have Trang til afvekslende Næring, saaledes maa det i den
historiske Udvikling gaa op og ned. Snart vil Moralen føie sig
tilsidesat for Kunsten, snart Videnskaben for Nyttehensynet; saa
forkætrer man hinanden en Tid lang, indtil der igen er bragt en
vis Ligevægt til Veje. Held den, som kom til Verden paa en Tid,
hvor der netop var Behov for hans Aandsretning og ikke Lede
ved den; men den, der ikke var saa lykkelig, har ingen Ret til
at beklage sig — saaledes er Livets Gang.
Og noget ganske lignende gælder inden for den enkelte Retning.
De forskellige Temperamenter betinger forskellige Metoder, og da
intet er vanskeligere — for ikke at sige umuligere — end at føie
virkelig Sympati med et fremmed Temperament, ser man saa
overordentlig naturnødvendigt Kunstnere lyse hinanden og deres
Metoder i Ban. Jeg er mig bevidst at have syndet hæderligt paa
dette Punkt, som andre har syndet og synder over for mig. Og
jeg er sikker paa, at en Fremstilling af netop min Metode —
saaledes som „Tilskueren"s Redaktion har ønsket den — vil blive
mødt med forstaaende Interesse af dem, der fra Naturens Haand
fik et lignende „Sind" (for at bruge Jakob Knudsens gode
danske Ord for Temperament) som jeg, og maa forekomme de andre
noget af det kedsommeligste og prætensiøseste og ligegyldigste paa
Jorden.
Zola har, som bekendt, sagt, at Kunst var „et Stykke Natur,
set igennem et Temperament".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
