Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Hvorledes jeg arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Hvorledes jeg arbejder
ficerede — Gyldighed jeg har haft Lejlighed til at overbevise mig
om ogsaa inden for andre, moderne, germanske Bysamfund. Et
Middelstandsmilieu, der har sin særlige Holdning og Stemning, men
som tillige synes mig at aabne visse Perspektiver ud over Menneskers
Tilværelse og Følelsesliv i videre Forstand. Kort og godt, en med
kunstnerisk Anskuelighed fremstillet social Studie, der tillige rummer
noget af en Livsfilosofi — i Virkeligheden Sidestykke til de i
Enkeltfigurer udførte Hans Peter Egskov, Kresjan
Vesterbro, Hopsadrengen, hvori der er tegnet typiske Produkter af
den moderne store By, Struggleren fra de lavere Lag,
Alkoholikervagabonden og Sutenørbøllen.
De i den sociale Studie „I det gamle Voldkvarter" optrædende
Personer spiller kun en Rolle, for saa vidt, og saa længe de
betyder noget for Belysningen af Helheden; Fortællingen om dem er
sluttet i det Øjeblik, de har syntes mig i deres fremtidige Liv og
Virken ikke at kunne udfolde nye Milieuet bestemmende
Ejendommeligheder.
Disse Mennesker forekommer i Bogen sideordnet med saa
mange af de saakaldte døde Ting, Huse og Gader, Kaféer, Værelser,
Spisevarer, Brugsgenstande; deres Idéindhold har sin Betydning;
men Maaden, paa hvilken de søger at udtrykke det, Sproget, hvori
de kæmper for at forme det, gælder overordentlig meget mere;
hele „Handlingen" er kun opfundet og lagt til Rette for, saa vidt
muligt, at faa alle Former, Farver og Toner i Milieuet frem. Hvor
Bogen ikke er forfattet i en Dialog, der med strengt gennemført
Individualisering gennem Ordvalg og Diktion maler de forskellige
Personer, er den skrevet i et Sprog, der intet Øjeblik er „Forfatteren"s
men altid søger at afspejle netop den Persons Tanke og Tale,
gennem hvis Intelligens den paagældende Skildring eller Stemning
i Bogen gaar; den hele Beretning er endelig holdt sammen ved en
gennemført sproglig Kadence, som ogsaa i sin ejendommelige Rytme
skal male med paa Milieuet. Denne Takt maa læses eller høres
ud af Bogen eller et af dens større Afsnit i sin Helhed; som
Eksempel paa hvad jeg mener med den fortællende Stils
Individualisering vil jeg anføre et Par Linier, hvori der skildres,
hvorledes Bogholder Brodersen gaar ned ad Gaden til sit Spisekvarter
efter at have set paa Lejlighed hos Fru Redsted. De lyder
saaledes: „Saa kom han igen ned paa Gaden. Taagen havde faaet
samlet sig rigtig tæt. Alle Lygterne stod saa tykke inde i den,
hovne, som Jørgensen i Banken engang havde sagt." I de kur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
