Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biilrag til Monrads Biografi
43
gamle Skolekammerater og vante til at føie sig til Rette i større
Forhold. I saa Henseende frembød imidlertid
Universitets-Forholdene dengang Fordele, som nu savnes. Rusaaret dannede
ligesom en fredlyst Zone mellem Skolens Tvang og
Embedsstu-diets Pligtarbejde, det var en Ferie, i hvilken man kunde
hengive sig til sine personlige Yndlingsstudier eller slutte sig til
de aandelige Interesser, der beherskede Datiden, — thi for den
dygtige Student var det let at tilfredsstille de Fordringer, som
Anden-Eksamen gjorde til hans Tid — det var endelig den Tid,
da de Unge, fyldt af Livslyst og Tillid til Verden og Mennesker,
havde lettest ved at slutte Venskaber, der kunde holde sig i
Aarenes Løb og trodse Forskel i Stilling og Livsvilkaar eller
Adskillelse i Tid og Rum. Allerede dengang havde M. Lethed til
at indlade sig med Folk og han gjorde Bekendtskab med adskillige
af sine Student-Kammerater, navnlig med den senere teologiske
Professor I. A. Bornemann, C. F. S. Frølund, der blev
Skoleinspektør og en Tid lang vtfr Folketingsmand, og den bekendte
Historiker Allen, der var hans Kontubernal paa Regensen, og som
blev hans trofaste og hengivneste Ven, saa længe han levede.
Men vigtigere for hans Udvikling var det at han blev
Medlem af en Kreds af unge Mennesker, der havde samlet sig
om C. C. Hall, G. E. Fenger, Vilhelm Birkedal og Viktor Bloch,
de gamle Skolekammerater fra Borgerdydsskolen paa
Kristianshavn. Til dette .Selskab uden Navn" hørte endvidere F. M.
Knuth, Marts-Ministerets Udenrigsminister, Martin Hammerich,
Frederik Barfod — alle begavede unge Mænd, der senere hver
paa sit Gebet kom til at spille en betydelig Rolle i Livet og som
alle, mærkværdigt nok, bleve Medlemmer af Rigsdagen. — Her
mødtes saaledes for første Gang Monrad med Hall og det er
vanskeligt at finde to Mænd der, begge højtbegavede og udprægede
Personligheder, i Livsforhold og Egenskaber vare mere forskellige.
Smuk og kraftig, livsglad og frejdig, i Harmoni med sig selv og
med Verden, var Hall udgaaet fra et lykkeligt og velstaaende
Hjem, omgivet af gode Barndomsvenner, vel set og vel modtaget
overalt, og Fremtiden aabnede sig smilende og lovende for ham.
Monrad derimod havde aldrig haft et Fædrehjem, neppe kendt sine
Forældre, altid staaet ene i Livet og kæmpet med Fattigdom, og
det var ikke let at forudse, hvad hans Skæbne vilde blive. Ligesom
de var forskellige i Livsvilkaar, saaledes var de det ogsaa i
Egenskaber, Karakter og Livsanskuelse, og det var lidet sandsynligt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>