Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biilrag til Monrads Biografi
45
Birkedal skriver, at ,for saa vidt man kunde se, havde han paa
den Tid slet ingen politisk Anskuelse, men levede i sine snart
drømmende, snart videnskabelige Tanker." — Men
Hovedinteressen her i Landet var og blev dog dengang æstetisk; en ny
Digtsamling, Tragedie eller Roman var en Begivenhed, der
beskæftigede Folk langt mere end hvad der skete i Verden. Denne
Tendens, om eud ikke saa vidt dreven, gjorde sig ogsaa gældende
i Kredsen og ved Sammenkomsterne forelæste de af Medlemmerne,
der følte Digterkaldet, deres poetiske Frembringelser. I denne Side
af Samlivet deltog M. med stor Interesse og forelæste ofte Digte,
som han havde forfattet og som Tilhørerne beundrede for deres
.Kraft og Varme, sjeldne Billedpragt og dybe psykologiske Blik".
Men Birkedal beklager dog, at M. i sine Digte altid anslog
almindelige Strenge, .derimod betonede han i den Tid aldrig det
Nationale, medens Barfod f. Eks. og vi andre som en dominerende
Tone lod Fædrelandskærlighed, nordisk Aand og dansk Hjerte,
dansk Ære, Frihed og Fremtid klinge," hvoraf han da slutter, at
M. ikke var god Dansk, men nærmest Kosmopolit!
Monrad havde ikke ladet det blive ved smaa Digte, men han
havde vovet sig til at forfatte to store Dramaer. Under sit
Studium i det gamle Testamente var han bleven greben af Historien
om Jephta, der maatte ofre sin Datter, men især af Kong Sauls
tragiske Skæbne. Han saa den ulykkelige Konge for sig, saaledes
som han i sin Barndom havde set sin egen stakkels Fader, han
fulgte ham i hans Vekslen fra Had til Ømhed, fra Trods til Anger,
fra Fortvivlelse til Raseri, for til sidst at ende i Selvmordet. Han
rystedes ved Jehovas Ubarmhjertighed, der udstrækker sin
Forbandelse til de uskyldige Børn, og hvem véd om ikke M. selv paa
Bunden af sin Sjæl nærede en ubevidst Frygt for, at Faderens
Sygdom kunde gaa i Arv til ham selv, og om ikke den
Familie-Ulykke, som havde ødelagt hans Barndom, saaledes vedblev at
kaste sin Skygge over hans Liv. Under Udarbejdelsen af denne
Tragedie, overvældede hans Fantasi ham saaledes, at han faldt i
en Nervefeber, hvoraf han laa paa Frederiks Hospital fra d. 27.
Juni til d. 20. Juli 1832, da han blev udskrevet som helbredet.
I og for sig vilde denne lille Begivenhed ikke fortjene at omtales,
det skulde da være for at vise, hvor levende hans Fantasi var.
Men senere, da hans politiske Færd havde skaffet ham bitre
Fjender, der intet Middel forsmaaede for at svække Tilliden til
ham, hviskedes det rundt om i Krogene, at han „i Grunden var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
