Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Biilrag til Monrads Biografi 48
blevet skuffet. Allerede da han havde fuldført „Jephtas Datter"
havde han modtaget det Svar af N. Søtoft, hvis Dom han havde
udbedt sig, at han ganske manglede den Modenhed og
Menneskekundskab, der udfordres til den Art af Produktion. Senere havde
vel hans Kammerater fundet „Kong Saul" fortræffelig, men i
rigtig Fornemmelse af, at deres Lovprisninger næppe var fuldt at
stole paa, havde han bedet Birkedal om at faa Oehlenschläger til at
udtale sig om Digtet. Denne erklærede imidlertid med al
Anerkendelse af Forfatterens store Begavelse og digteriske Anlæg, at
han dog ikke var Digter. For denne Dom bøjede M. sig og fra den
Tid lod han sig ikke mere lokke ind paa noget poetisk
Forfatterskab. Da han mange Aar efter atter forsøgte paa at gennemlæse
disse Ungdomsarbejder, kunde han, som han sagde til Birkedal,
„ikke udholde at læse dem til Ende". — Men hans æstetiske
Interesse fornægtede sig derfor ikke. Faa kendte Gøthe og
Shakespeare saa godt som han, i den franske klassiske Litteratur var
han vel bevandret og med stor Opmærksomhed fulgte han den
litterære Udvikling her hjemme. Paa Opfordring af Professor F.
C. Petersen skrev han Kritikker i Maanedsskrift for Litteratur,
ligesom ogsaa senere Københavnsposten og den flyvende Post
indeholdt litterære Anmeldelser fra hans Haand, som tildrog sig
almindelig og velfortjent Opmærksomhed.
Efterhaanden havde imidlertid Tiden øvet sin beroligende
Virksomhed, og den første Forvirring, som dette Brud med hans
aandelige Fortid havde frembragt i Monrads Sind, havde lagt sig. Han
indsaa, at om end hans Anskuelser i flere Retninger afveg fra den
offentlige Kirketro, naaede hans Tvivl dog ikke saa dybt, at den
ramte, hvad han ansaa for Kærnen i Kristendommen. Han
bestemte sig da til alligevel at tage teologisk Eksamen, det
forpligtede ham dog ikke til noget. Han genoptog da sine tidligere
Studier, bestod i 1836 den teologiske Embedseksamen med
Udmærkelse og imponerede Professoren med i Hebraisk at
opgive hele det gamle Testamente. — Han har selv gjort Rede for
denne mærkelige Episode i sit Liv. „Fra min tidligste Barndom,"
skriver han, „har min Sjæl været draget hen til Religionen og der
var en Tid, da jeg med megen Alvor tænkte paa at blive
Missionær. Men da kom Tvivlen." — „Jeg har vaklet mellem to
Tilbøjeligheder: dels har jeg følt inderlig Trang og Lyst til at virke
for Religiøsitetens Udbredelse paa en positiv Maade i en præstelig
Virksomhed ved at slutte mig nøje til det af Kirken overleverede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
