Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. V.: Bidrag til Monrads Biografi. Barndom og Ungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biilrag til Monrads Biografi
51
naar Tiden kom. tilde foretrække „en Bispesøn" (L. Müller) for
ham? — Og endnu værre var det, at han ikke kunde skjule for
sig selv, at han egentlig ikke dreves af noget indre Kald til
Videnskaben. „Én Ting,’ skriver han til sin Forlovede, „bliver mig
mere og mere indlysende, og det er, at naar man skal være
lykkelig, maa man ikke bruge en Stilling i Livet som Middel.
For dig kan jeg nok tilstaa det, at en Ansættelse i Orientalia for
mig kun vilde være et Middel til et frit teologisk og filosofisk
Studium. Jeg ser nu, at dette Middel vil borttage min Tid og
jeg tror derfor, at jeg meget let kunde komme paa en Afvej, der
kunde være smertelig for hele Livet." — Var da maaske ikke
dog Livet i en fredelig Præstegaard at foretrække, hvor han
direkte kunde arbejde for sit egentlige Kald, Religiøsitetens
Udbredelse, og kun saaledes kunde han „blive aldeles Et med sin elskede,
thi ogsaa Præstens Hustru har sin Del i Embedet, thi hun skal
hjælpe til at trøste, forbedre og gøre lykkelig". — Som man ser,
drejer alt i hans Tanke sig kun alene om hans Forlovede og naar
man betænker, hvor ensom og forladt hans Barndom og Ungdom
havde været, uden Forældre, Søskende, Venner, og hvilken stærk
Trang han maatte føie til at træde i et inderligt Forhold til en
Kvinde, der kunde forstaa ham og til hvem han kunde meddele
de Tanker, som vældede frem af hans livlige Aand, saa kan man
begribe, hvor betagende hans Forlovelse virkede paa ham, og aldrig
blev han i sine Breve træt af at prise sin Lykke.
Hans Brevveksling med sin Forlovede aabenbarer iøvrigt en
hidtil næppe almindelig kendt Ejendommelighed, der overrasker
hos en Mand, der udmærkede sig ved saa stor Klarhed og
analytisk Skarpsindighed, men som vistnok har indvirket paa hans
religiøse Anskuelser og ogsaa har spillet en Rolle i hans verdslige
Liv. Han viser sig nemlig i disse Breve som ikke lidt tilbøjelig
til Mysticisme og han havde nemlig altid meget at gøre med
Anelser og Drømme. Han kunde sige om sig selv. hvad han i sin
Tragedie lader Kong Saul sige:
Ej kender jeg den dorske Slummer,
Der fængsler Tanken, 9aa den ikke træder
Med Klarhed frem for Sjælens indre Lys,
Erindring hölder fast med skarpe Træk
Hver Tanke, som min Aand i Drømme føder.
Hans Drømme var saa levende at han huskede dem, naar han
vaagnede, han reflekterede over dem og var ikke utilbøjelig til at
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
