Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hother Ploug: Franz Neruda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Franz- Neruda
Paa disse Rejser voksede han op til at blive en Kvartetspiller
af allerførste Rang. At spille Strygekvartet var ikke blot
Familiens Gerning og Levebrød, det var dens Et og Alt, dens
uundværlige Sysselsættelse Dag og Nat, Morgen og Aften. Naar den
paa sine Farter nødtes til at køre en hel Dag paa Jernbane og
ikke kunde faa Instrumenterne frem, nøjedes den med at sidde i
Kupeen med Kvartetstemmerne for sig og synge dem fra Bladet.
Noget kneb det naturligvis, naar man kom til Finalen og skulde
over Passagerne, men saa kvikke og intelligente Folk kunde hjælpe
sig med et Par Antydninger. Hele Mendelssohns Esdurkvartet, Op.
12. har de engang foredraget paa denne Maade.
I 1862 besøgte Familien første Gang Skandinavien, og baade
her og i Stockholm modtoges de tre, Franz og Søstrene Wilma og
Marie med aabne Arme. Et saadant Kvartetspil var man ikke
Tant til at høre heroppe. Nu er den Slægt borte, der dengang
frydede sig over de tre Søskende Neruda, men de, der er tilbage
af hint Slægtled, tæller Mindet derom blandt deres kæreste
Musik-erindringer. Fortryllelsen synes mest at have ligget i det intime i
Sammenspilllet, paa en lignende Maade som den beslægtede
Klangfarve kan forlene Søstres Sammensang med en egen Charme. De
tre var som voksede sammen, og Kammermusikkens sarteste Poesi
steg som en Duft op af deres ligestemte Strenge.
Egentlige Strygekvartetter kunde de selvfølgelig ikke spille
sammen, og den skrevne Litteratur for den Besætning, de raadede
oTer — to Violiner og en Violoncel — er jo ikke stor. Hvad de
foredrog var mest Folkeviser, der i dette Arrangement kunde tage
sig henrivende ud, og Transskriptioner, f. Eks. af Schumannske
Klaverstykker. Hans „Traümerei" var fremfor alt andet deres
Glansnummer.
Blandt dem, der frydede sig over dette Tonespil, var ogsaa
N. W. Gade, der bed Mærke i den unge Violoncelspiller, og da
Familieforhold — Wilmas Forlovelse med Ludvig Norman — voldte
Ensemblets Adsplittelse, slog Franz Neruda sig ned her. Han har
mange Aar efter vidnet, at det, der her mest fængslede ham, var
Udsigten til at arbejde sammen med Gade, hvis Ungdomsarbejder
han elskede højt, særlig Ossiansouverturen med det
højtroman-tiske Sving. Han tog en Plads i det kgl. Kapel og hvervedes
samtidig til Pladsen som første Violoncellist i Musikforeningen, hvor
han i Efteraaret 1864 debuterede med Goltermanns Koncert.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
