Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hother Ploug: Franz Neruda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Franz- Neruda
ledende Mænd var slet ikke vant til at arbejde mod en Stemning i
Publikum og i Presse og med en Finanslov, der udviste
Underskud. Dygtigt og resolut tog han fat. Fejlgreb kunde vel ikke
undgaas; han gav os saaledes i nogle Aar flere Symfonier af Liszt
end Foreningen nogensinde før havde hørt — det var for tidligt:
Folk vilde nødig høre dem, og Kritikken blev ofte ret højmælt.
Uanfægtet holdt han dog ud paa sin Post, og Tilliden til
Foreningen oparbejdedes igen, langsomt men sikkert. Hvorledes han
leder klassiske Arbejder, er ovenfor berørt; her skal blot mindes
om, at han i sin Stilling som Koncertleder er bleven sin
Kærlighed til Brahms tro: han har spillet flere af hans Symfonier og
hans store Reqviem. Og han har dertil vist sig som en god
Varetager af den danske Musiks Interesser. Af danske Musikværker er
der bragt flere i hans Dirigenttid end i Gades senere Aar: de to
gamle Mestre, Hartmann og Gade har gennemgaaende været
fremme hvert Aar. Heise har været repræsenteret ved sin
Palna-tokemusik, „Bergliot" og „Tornerose"; Arbejder af Winding og
Emil Hartmann, Victor Bendix og Carl Nielsen har
været spillede. Endelig har han Æren for at have oprettet, hvad
Musikforeningen tidligere har forsømt overfor P. E. Lange-Müller.
Neruda er bleven en god dansk Mand. Han, som i sit
trettende Aar fældede Taarer ved Tanken om at skulle rejse op til
vore triste Himmelegne — han længtes dengang mod Middelhavet
og Italien — han har fæstet Bo hos os, lært at holde af vort
Fædreland, vort Folk og vor Hovedstad med dens Jævnhed og
borgerlige Hygge, ja jeg tror endog dens Graavejr. Der har vel
været den Tid, da vi stod i Fare for at miste ham. Han var træt
og ked af at sidde i Kapellet og akkompagnere til Heibergs
Vaudeviller, og ude fra de store Lande kom der Bud paa Bud efter ham.
Saaledes har været ham tilbudt en saa ærefuld Plads som at blive
Fjerdemand i Hellmesbergers Kvartet i Wien, og en kort Tid
havde han en glimrende Plads i England, hvor han har et
Publikum for sin Kunst. Han er dog bleven hos os, og vil nu næppe
skilles fra os mere. Han hygger sig godt hos os, mest dog
maaske hos sit Yndlingsbarn „Kammermusikforeningen", der med sine
nu fem og tredive Aars Traditioner hæver sig frem foran Borups
Forening, ikke at tale om en saadan Aarsunge som den paa
Frederiksberg, og som virkelig er noget af en dansk
„Tonkünstler-verein". Deroppe er der Fest i Luften, naar Nerudas høje,
elegante Skikkelse viser sig i Døren: Kvartetspillerne retter sig i See-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
