Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: De nye Straaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
De nye Straaler 72
lingen af et Legeme, men de kan ikke ses under Mikroskop eller
paa anden Maade sanses; dog man har jo saa smaa Bakterier, at
de ikke engang kan opdages i Mikroskop. Alligevel kan man
paa Grundlag af Forhold, vi ikke her kan komme ind paa, saa
nogenlunde udregne Mængden af Molekyler i et vist Rumfang;
saaledes indeholder 1 Kubikcentimer af enhver Luftart ved 0° C.
og normalt Lufttryk et halvt Hundrede Trillioner Molekyler. —
Teorien siger nu videre, at et Molekyle er sammensat af Atomer,
der dog ikke kan tænkes skilte fra hverandre ad mekanisk Vej,
men kun ad kemisk Vej. Et Svovlmolekyle bestaar af 2
Svovlatomer; et Vandmolekyle af 3 Atomer, nemlig 2 Brint- og 1
Iltatom; et Kogsaltmolekyle af 2 Atomer, nemlig 1 Klor- og 1
Natriumatom; et Svovlsyremolekyle af 7 Atomer, nemlig 1 Svovl-,
4 Ilt- og 2 Brintatomer; Stivelsemolekyler har 21 Atomer,
nemlig 6 Kulstof-, 5 Ilt- og 10 Brintatomer. Naar f. Eks. Vand spaltes
i sine to luftformige Bestanddele, Brint og Ilt, saa spaltes hvert af
dets Molekyler i Atomer, og Atomer forener sig med Atomer til
nye Molekyler, saaledes at den udviklede Ilts Molekyler hvert
indeholder 2 Iltatomer, den udviklede Brints Molekyler hvert 2
Brintatomer.
Alle Stoffer er enten Grundstoffer, d. e. Stoffer, som man
ikke har kunnet dele i forskelligartede Bestanddele, eller
sammensatte Stoffer, sammensatte af nogle Grundstoffer. Man kender
omkring 80 Grundstoffer, men til alle Tider og fremdeles spøger
den Tanke hos Kemikerne at naa ind til det Ur stof, hvoraf alle
Grundstoffer skulde bestaa, og hvis Eksistens gøres sandsynlig ved
flere Omstændigheder, som her maa forbigaaes. At man ved
Studierne over de Straalefænomener, som er omtalte i det
foregaaende, er kommen et godt Stykke frem paa denne Vej, kan næppe
benægtes.
Vi nævnte Æteren! Dette hypotetisk antagne Medium har
altid vakt en vis Skepsis; man har betragtet det som et Nødanker,
man greb til for at faa en Forestilling om det, man ikke paa
anden Maade kunde forklare, og fordret haandgribelige Beviser for
Æterens Eksistens. Samtidig har man dog ikke følt særlig Trang
til at fordre Forklaring paa ganske simple dagligdags Fænomener.
At saaledes Ting, man tager i Haanden og slipper, falder ned
imod Jorden, betragter man som noget én Gang givet, og dog
skulde man tro, at der her paatrængte sig det Spørgsmaal:
hvorfor? At Jorden tiltrækker Tingen, er jo ingen Forklaring, men kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
