Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. O. G. Ellinger: De nye Straaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
De nye Straaler 78
af dette Rør. Hvis Katodepladen nu helt afspærrede det ene Rum
ra det andet, vilde Katodestraalerne alene optræde i den Del af
Røret, hvor Anoden sidder, men Katodepladen var gennemhullet
med en Mængde smaa Huller, og det viste sig da, at der igennem
disse Huller gaar noget af Udladningen, at der ogsaa i den anden
Del af Røret var noget Lys, og at Glasvæggen her fluorescerede.
Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at disse „Kanalstraaler"
ikke kan trænge igennem kompakte Stoffer; at de bliver afbøjede
af en Magnet, men svagere end Katodestraalerne, og paa den
modsatte Maade, altsaa som om der i dem var en Strøm af
positiv Elektricitet; endvidere at de, modsat Katodestraalerne,
blev tiltrukne af en negativ og frastødte af en positiv Plade; at
et Legeme, de rammer, bliver positiv elektrisk; og at Straalernes
Forhold er afhængigt af Beskaffenheden af den Luflart, som er i
Glasset, hvad Katodestraalerne ikke er. Heraf følger da, at vi i
Katodestraalerne har med positive Ioner at gøre, og at der her er
en Bevægelse af Stof, hvad der jo, naar alt kommer til alt,
rimeligvis ikke er Tale om i Katodestraalerne, efter det i det foregaaende
udviklede. Naar den Afbøjning, som Magnetismen fremkalder, viser
sig at være forskellig, ligger dette i, at der jo ogsaa flyver negative
Elektroner omkring i Rummet, og naar en saadan støder imod en
positiv Ion i Kanalstraalen, afgiver den sin Ladning til denne, uden
at den derved, paa Grund af den positive Ions store Masse,
forandrer dens Hastighed, men om en Afbøjning af Magneten bliver
der da ikke mere Tale. Sker dette Sammenstød lidt efter, at den
positive Ion er kommen ind i det magnetiske Felt, saa beholder
Straalen den Retningsforandring, den fik i Begyndelsen, men andre
Ioner kan da længere fremme i Feltet, altsaa efter en større
Afbøjning, støde sammen med negative Elektroner, hvorved en
yderligere Afbøjning for deres Vedkommende ophører. I Virkeligheden
faar man da Afbøjninger af meget forskellig Størrelse, ligefra Nul,
og størst for den Ion, der slet ikke paa sin Vej i det magnetiske —
eller elektriske — Felt har optaget nogen Elektron. For Brintlufts
Vedkommende fandtes Kanalstraalernes Hastighed ved en Spænding
af 10000 Voit at være kun Vsoo af Lysets Hastighed, og de
elektriske Ladningers Størrelse stemmer særdeles godt med, hvad vi
kender fra Elektrolysen.
Vi er da naaet til, at der er en ret god Overensstemmelse
imellem den Maade, paa hvilken en Syre- eller Saltopløsning (en
Elektrolyt) leder Elektriciteten, og den Maade, paa hvilken Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
